Marathon

 

 

Højrefoden ramte asfalten med et rågummi-smæld. Vægten og presset lå det rigtige sted og blev med det samme aflløst af venstrefodens klask mod vejbelægningen. Vinden strøg kølende omkring panden og overkroppen. Sveden, der trillede i perlerækker ned under brillerne, føltes som kærtegn.Et campingbord halvt nede i grøften  tilbød rækkevis af  plastikkrus. Jeg snuppede i forbifarten  et ; fik et passende greb om plastikkens riller og smed vandet direkte mod mit ansigt og min overkrop. Kruset smed jeg skråt bagud over  skulderen. En fornemmelse af lettelse bredte sig et øjeblik gennem hele  kroppen. Så mærkede jeg igen udelukkende morgenheden i alle muskelfibre. Mærkeligt at det smertede i hele kroppen, det var jo benene der bar løbet.

Det ville blive en dag med en høj temperatur, feber, på flere måder. Solen var stadig kun 25 o over horisonten og knapt fri af bjergkammen, men truslen fra strålerne føltes allerede som piskesmæld mod huden, der hvor den ikke var dækket af  løbetøjet.

Jeg havde nu løbet så længe at mine tanker var blevet fri til at strejfe. Fra morgendæmring gennem solopgang, ind i formiddagen, tankerne blev ved med at vende tilbage til smertepunktet. Jeg hadede det. Bare jeg dog kunne slippe det tankemylder. Det hjalp på ingen måde, at blive ved med at vende og dreje det hele i hovedet. Jeg ville hellere tænke på ingenting, være tom, eller endda føle smerter end kværne  problemet igen og igen. Det løste intet at spekulere, førte ingen steder hen, var bare en forbandelse, der mørkelagde alle dage. Smerten var god, den holdt hjernen beskæftiget et øjeblik, inden problematikken vendte tilbage til min bevidsthed , som en selvstændig klode, roterende, fræsende., ødelæggende, mine tankers dødsstjerne.

Jeg prøvede at tvinge mig til at tænke på GODE TING, mennesker jeg elskede, kunst jeg nød, bøger jeg kunne repetere, gerne bøger som handlede om løb. ”The Lonliness of a Long Distance Runner” Af hvem? Jeg kunne ikke huske, hvem der havde skrevet den. Så var det her, jeg i den grad savnede min smart-phone. Lige slå op, og se hvem det var.

Hvor ville det være skøønt . Dup, Dup Dup. Føddernes rytme mod asfalten, Smerten i stød op langs ryghvirvlerne , nakkens ømhed, som om lidt ville  blive til en brand af nervetråde. Hvem skrev den novelle,— pludselig i et lyn: Allan Silliitoe. Jeg vidste, at nu ville jeg tænke på navnet Sillitoe de næste mange kilometer. Ligesom problemet ville ordet hage sig fast i mine hjernevridninger, og ikke forsvinde, selvom tankerne ikke kunne gennemtvinge nogen form for logik eller løsning, lige meget hvor meget den bearbejdede ordet eller problemet..

Det hjalp mig ikke . Jeg havde aldrig fået læst den bog, så det var bare en skal af en titel, uden indhold. På samme måde som  med ”What I Talk About, When I Talk About Running”. Havde aldrig fået læst den. Jeg måtte selv skrive en bog om Løb. Måske med en masaj som hovedperson. Jeg fordybede mig i forestillingen om et afrikansk landskab med en vej, nærmest et hjulspor fyldt med sten og svøbt i støvdis, hvor en  løber forsvandt i varmeflimmer.Pludselig er alt uden besvær, jeg løber med min masaj, benene fungerer som stålfjedrer, smerterne er holdt op, glemte.

Måske skulle jeg skive en bog med med selve Phidippedes som hoveperson , med græske olivenlunde og appelsintræer som 3-D-kulisser , fra før Lesbos og tragedien på vandet blev fortællingen om Grækenland og Europa. Det var løsningen. En bog om smerten ved løb, en bog om følelser. Om befrielsen ved smerten. Befrielsen fra følelser.

Reklamer

24 tanker omkring “Marathon

  1. Her kommer jeg så tæt på din hp, så jeg virkelig føler det kolde vand i ansigtet og smerterne i nakke og ryg. Jeg bliver nærmest suget ind i tankeassociationerne, og selv om du aldrig nævner problemets art, så virker problemet tyngende. Jeg glemte helt at koncentrere mig om opgavens ordlyd, blev bare totalt revet med af din fortælling.

    I næste gennemlæsning, er jeg ikke helt med på “læder-smæld” tænker at der vist ikke er så forfærdelig meget læder i løbesko i dag, og jeg opfatter din fortælling som nutidig. Jeg falde også over, at du bruger, min, mit og mine mange gange, måske kunne du veksle lidt, og somme tider bruge den bestemte form af det efterfølgende navneord.

    Jeg synes virkelig det er en facinerende tekst, den er så troværdig, så jeg er sikker på, at den er skrevet af en løber?

    Kh Livsglæde

    Liked by 1 person

  2. Kære Livsglæde, Tak for din positive læsning af min tekst. OG tak for konstruktive indputs. Har gennemgået teksten og fjernet en del min og mit. Jeg har aldrig løbet et marathon, men udelukkende rakt vand til forpinte løbere. Jeg forstår ikke rigtig den smerte-glæde.
    Vh NIna

    Liked by 1 person

  3. Spændende indblik i en tænker og løbers univers, mens der arbejdes på at komme gennem “muren” og nå i mål.
    Miljøbeskrivelsen trækker mig med i løbet, og jeg fornemmer udfordringen i at kunne gennemføre en marathon.
    Mon hp har brug for de mange informationer i sin tankerække om verdens første maratonløber? Det afsnit virkede tungt på mig ved første gennemlæsning og mere som forfatterens kommentar.
    Tak for god læsning.

    Liked by 1 person

  4. Jeg har løbet maraton og kan sætte mig ind i din tekst, Nina. Du glemmer, synes jeg, den følelse af eufori, af sindets gliden væk fra løbet og ind i en tilstand, der kun opnås efter længere træning og først indtræffer efter mere end 10 km. En sær og aldeles behagelig tilstand, hvor man føler sig “høj” og synes at kunne løbe i timevis, hvad man senere finder ud af, at man ikke kan.
    Der har alligevel sneget sig nogle tillægsord ind:
    rigtige, kølende (ved godt, det er lang tillægsform, og der er flere, men de virker som tillægsord), høj, fri, god, skønt, mange, afrikansk,
    men det er jo kun i opgaven. Som i andre tekster vil de få ikke udgøre nogen trussel for læseren, når man trænger ind i denne løbers univers.
    Jeg får helt lyst til at løbe igen, når jeg læser din historie. Slidgigten hindrer det for den gamle mand. 😦

    Liked by 1 person

  5. Kære Finn
    Har nu rettet i teksten for at understrege eufori fornemmelsen, som jeg i min tekst prøvede at få frem, ved at beskrive løberens tanker om det, hun vil skrive.
    Tak for konstruktiv kritik, og gode inputs.
    VH Nina

    Liked by 1 person

  6. Hej Nina,

    Løb for at sprede, eller samle tanker, for at komme videre i livet, løse en låst situation. Jeg kommer til at tænke på Forest Gump, og har også hørt om de titler du refereret til.

    I din historie får jeg aldrig at vide hvad “problemet” er og det forstyrrer mig. Jeg føler mig lidt snydt over ikke at blive HPens fortrolige. Jeg mener, når nu jeg forsøger at leve mig ind i hendes “problem”. Jeg opdagede også nogle tillægsord. høj, god og et til tror jeg. Desuden sad jeg lidt fast i et par sætningskonstruktioner, mest denne her:

    ” Jeg greb i forbifarten efter et krus med vand, blandt de mange plastikkrus der stod parat på et campingbord, til højre for løbebanen, fik et passende greb om plastikkens riller og smed vandet direkte mod mit ansigt og min overkrop.”

    ….men så kom jeg til:

    “Det hjalp mig ikke . Jeg havde aldrig fået læst den bog, så det var bare en skal af en titel, uden indhold. På samme måde som med ”What I Talk About, When I Talk About Running”. Havde aldrig fået læst den. Jeg måtte selv skrive en bog om Løb. Måske med en masaj som hovedperson. Jeg fordybede mig i forestillingen om et afrikansk landskab med en vej, nærmest et hjulspor fyldt med sten og svøbt i støvdis, hvor en løber forsvandt i varmeflimmer.Pludselig er alt uden besvær, jeg løber med min masaj, benene fungerer som stålfjedrer, smerterne er holdt op, glemte.”

    … og der kommer der ellers gang i teksten og jeg er helt med HPen derude på banen og løber sammen med din masaj …

    I bakspejlet kommer skrivestilen som helhed til at fremstå for mig, som en langsom og tung opstart og en kamp mod hele maratonkonceptet, indtil HPen finder sin form – i samspil med masajen – og kommer ind i løbet.

    For mig er der altså nogle helt fantastiske “energi”-forskellige i din skrivestil, som gør din historie nærmest fysisk. Flot!

    Med en datter, der er bidt af marathon og halvmarathon er det meget interessant for mig at læse om dette emne, som ellers ligger udenfor min sfære. Men jeg kan genkende kampen for at komme ind i legen fra svømning og fra andre vigtige dele af livet.

    Tak for historien, som jeg både syntes godt om og som jeg var glad for at læse,

    Kh Bense

    Like

  7. Kære Bense
    Tak for din læsning. Skal nok arbejde med den klodsede sætning, jeg lavede den for at få detaljen,nærheden, ville helst have beskrvet hver eneste svære bevægelse, men hvis det ikke virker, sååå.
    Blev meget glad for “rFor mig er der altså nogle helt fantastiske “energi”-forskellige i din skrivestil, som gør din historie nærmest fysisk. Flot!” Den slags ros kan man ikke få nok af selv om solen skinner.

    VH
    nina

    Like

  8. Kære Nina,
    Jeg kan både se og føle din løber for mig. Jeg har selv løbet i mange år og genkender fornemmelsen af tanker der flagrer for vinden, mens vejen forsvinder under fodsålerne.
    Du skriver “Jeg greb i forbifarten efter et krus med vand, blandt de mange plastikkrus der stod parat på et campingbord, til højre for løbebanen, fik et passende greb om plastikkens riller og smed vandet direkte mod mit ansigt og min overkrop.” Sætningen virker tung og mere beskrivende end din tekst behøver. Jeg tror, du med fordel kan skære den til eller dele den i flere portioner.

    Mht til det uforklarede problem virker det på ingen måde generende ikke at kende indholdet. Problemet kan være hvad som helst. Det er ikke afgørende for hendes løbeoplevelse, som jeg synes du får givet et realistisk billede af. Tak for det.

    Kh Mette

    Like

  9. Hej Nina

    En sætning som “Det ville blive en dag med en høj temperatur, …” virker naturligvis for omskrivningskonstrueret (som min egen: dagen var 999 km på langs). Sådan ville du aldrig have skrevet, hvis ikke det var en øvetekst med adjektivforbud. Måske skulle du hellere slippe fantasien løs og beskrive en varm dag billedligt.
    Jeg kan ikke lide afsnittet om “problemet”. Der holdes jeg som læser kunstigt på afstand af et ukonkret begreb. Prøv måske at give dette problem lidt mere substans. Jeg læser, at problemet er noget med Lesbos flygtninge. Lad mig mærke det lidt bedre, om jeg må be’!
    Men ellers er jeg godt fanget ind af din tekst, hvor du får “skrevet rundt om noget” med dine titler, som er indholdstomme og din søgen tilbage til mytologi, der pludselig tilbagekobler til den nutidige krise og “behovet” for at være følelsesløs, altså det, opgaven gik ud på, for følelserne skal nok selv finde plads alligevel. God tekst.

    Like

  10. Hej Glenstrup
    Tak for din læsning. Jeg læste om et marathon langs seperationsmuren i palæstina og kom til at fundere over, hvilke følelser der får danskere til at beslutte sig for at løbe et marathon i et af verden mest bombetruede områder. Jeg er ikke kommet nærmere en løsning.Men der problemer nok i både den lille og den store verden, man kan pine sig med.
    Vh nina

    Like

  11. Hej Nina.

    Jeg har aldrig forstået, hvorfor nogen gider løbe et maraton. Nu forstår jeg det lidt bedre; det må jo være lidt det samme som at cykle? 😉
    Hp. bruger sin krop og får samtidig tænkt over sit (for læseren) ukendte problem.
    Sætningen “Det ville blive en dag med en høj temperatur,” synes jeg virker lidt kluntet, men elelrs går det rigtig godt med at undgå tillægsord.
    Der er to tilfælde af dobbeltord, men jeg tror de er fremkommet ved den redigering, jeg kan læse, du har foretaget.
    Rigtig god historie.

    Vh. Amanda

    Liked by 1 person

  12. Her må jeg sige, at jeg føler mig godt underholdt. Måske fordi jeg kender den der smerte. Måske fordi jeg selv kender det der med at kredse om PROBLEMET, der aldrig bliver eksplicit, men blot skjuler sig i smerteflimmer. Du bruger mange adjektiver, men, hvis du spørger mig, ikke flere end at det gavner fortællingen. God oplevelse, holder meget af sådan lidt tænksomme, rytmisk kloge tekster

    Like

  13. Hej Nina
    Som en anden også var, så er jeg ret begejstret for energien i din tekst. Nogen steder er der faktisk næsten ingen energi til stede og løberens tanker kører lidt i tomgang. Til gengæld er der fuld fart på i afsnittet om masajen. Det fungerer SÅ godt.
    Afsnittet om problemet er jeg dog ikke så vild med. At jeg ikke får at vide, hvad problemet egentlig er, gør mig ikke noget. Men prøv at kigge på, hvor mange gange du skriver ordet ‘problem’ i det afsnit. Jeg tror det er fire og måske er det nok med en. Måske kunne nogen af dem udskiftes med et ‘det’ eller lignende.
    Men en tekst med stor indlevelse. Jeg kunne i hvert fald som anti-løber sagtens føle teksten.

    Like

  14. Hej NinaSander,
    Opgaven her kom du om ved på genial vis ved at beskrive en smerte, vi aldrig får indblik i. Man hører, folk udsætter kroppen for stress, oftest ved løb, for på den måde at trænge sorger og bekymringer i baggrunden. Andre for at få styr på tankerne, men det er vist nok kortere ture og ikke helt så grelt som en maraton. Man kan se, at “din løber” forsøger at abstrahere fra sin sjælelige bekymring ved tænke sig ind eller ud i diverse emner.
    Nu må du ikke blive sur på mig, men jeg er først helt rigtigt nærværende, da du beskriver det afrikanske landskab og græske Lesbos, altså visualiserer håndgribelige ting kontra det følelsesmæssige.
    Teksten holdt mig fanget, og det var egentlig ikke min mening (længere!!) at jage adjektiver, men faldt dog lige over dem der, hvor du beskriver smertens karakter.
    Måske er jeg lidt pedantisk, men jeg vil forslå dig at slette kommaet mellem vandet og blev i sætningen: fra før Lesbos og tragedien på vandet blev fortællingen om Grækenland og Europa.
    Hilsen Ella

    Like

    • Kære Ella
      Jeg kunne da ikke drømme om at blive sur på dig for din kritik af teksten. Teksten bliver kun bedre hvis man får kritik, og, som du ved, læseren har altid ret. Tak for dine positive input, tak for dit arbejde. Jeg har fluks fjernet det dumme komma. Det andet må jeg tage med til næst tekst.
      Vh
      NIna

      Liked by 1 person

  15. Fantastisk tekst! Virkeligt godt beskrevet, og man er direkte med fra første fod mod asfalten. Især er det herligt at den ikke “handler” om noget, motivet er løbet i sig selv, men det er ikke et motiv der behøver yderligere forklaring, man kan bare glide ind og glide med. Jeg tænker på min nevø, der lige har løbet langs muren mellem Palestina og Israel netop nu, han er teenager, men jeg tror alligevel ikke det er ham, der løber i sin historie. Jeg tror det er en ældre person, en over 40, måske ældre. Jeg har nemlig selv løbet on-and-off i mange år (dog aldrig marathon, det kunne jeg ikke finde på), og jeg ved at man ikke har smerter i rygraden når man løber. Eller: Hvis man har, skal man gå til læge med det samme og lade være med at løbe! Men knæene derimod, nogle gange en pumpende hovedpine der dog netop går væk ved løb, måske hofte-stivhed, måske lænd og så selvfølgeligt musklerne. De kan virkeligt gøre ondt. Især når der mangler ilt, og sidestikket kværner med. Når jeg løber er det åndedræt og skridt jeg ender med at mærke, på en god dag, som ren rytme, og så minder din tekst mig meget om den måde man både ser og slet ikke ser sine problemer, når man løber: På den ene side kværner de i hovedet, men de kan blive til rene gentagelser, nogle gange som om de bare kværnes til ingenting, og bliver til noget meget mindre vedkommende; noget der er udenfor én selv, og endda et stykke væk. Og det med Masaiierne er godt ramt: Jeg tænker ikke på Masaiier når jeg skal holde ud, men på prærie-indianere før Amerikas opdagelse; før de havde heste. Så tænker jeg på de dér timelange, letfodede men ikke alt for spurtende træk; snarere seje, evige lunteture, som de har været ud på, langs med bøffelflokkene, nogle gange i flere døgn. Stille og roligt og vedholdende løb, i behørig afstand, indtil de kunne slå til.

    Like

  16. Kære Nina!
    Det var en overraskende tekst fra din hånd!
    Men det skyldes jo mest, at jeg ikke liiige have set en tekst om marathon komme fra din hånd 🙂
    Den er elegant udført og jeg lider med med din hp (jeg lider med alle, der løber, selv korte afstande!).
    Der har kun indsneget sig meget få tillægsord, som FW allerede har nævnt, men jeg synes alt i alt, at du er sluppet rigtig godt fra opgaven.
    Tak for læsning 🙂
    KH
    MOH

    Like

  17. Kære Maibritt Dejligt at høre fra dig.
    Selv løber jeg ikke , men jeg kender mange der gør.
    Spændende hvad der får en person til at pine sig i den grad som et marathon gør !. Her er altså et bud. Der er sikkert mange forskellige grunde.
    KH nina

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s