9/11

 

A.

Jeg bakser med min kuffert. Den er for stor. Bedre egnet til et ligge bag i en bil end til at tage med i toget. Der er tre trin ned ad en lille trang trappe, rundt om et hjørne og så er jeg inde. Kupeen er ikke så stor som jeg huskede den, fra sidst jeg var i en sovevogn. Men dengang var jeg kun 14 og sikkert en hel del mindre end i dag. Nu er jeg i min bedste alder, og jeg har ofret denne lidt dyre billet for at komme til Dortmund på en behagelig måde.

Der er allerede en person herinde. Det er en kvinde, ligesom jeg, måske et par år ældre. Hun har valgt den nederste køje. Jeg kikker på min billet. Jeg har den øverste køje , så det må være ok. Jeg åbner kufferten og tager toilettaske og nattøj frem. Lægger det på tæppet, lukker kufferten og skubber den på plads under køjerne. Min medpassagers kuffert ligger der godt nok, men der er rigeligt plads til en kuffert mere. Vi hilser på hinanden, min rejsefælle og jeg. Hun siger sit navn og fortæller hvor hun kommer fra, Linda Hays, New York .

Amerikanerne kan noget med at møde fremmede. De gør det så let. Jeg præsenterer mig på samme måde , og snart er vi fordybet i en levende samtale. Det viser sig, at hun ligesom jeg arbejder med børn og unge. Hun er social arbejder. Jeg har en forestilling om hendes arbejde, der mest stammer fra diverse tv-serier; jeg har ikke egentlig nogen reel viden om hvad hun laver i sit arbejde, før hun fortæller om at opsøge bander, om små drenge som bliver lokket/tvunget ind i en kriminel løbebane af store brødre, som i årevis har forsørget en faderløs familie med hashsalg. Det lyder uendeligt fremmed og eksotisk for mig.

Hun på sin side er meget interesseret i hvad jeg laver, jeg underviser store børn i læsning og sprog. Linda er meget interesseret, hun spørger efter tal og statistikker, spørger om der er lavet undersøgelser der påviser, at det jeg foretager har en virkning. Hun vil vide noget, ikke bare snik snakke. Dejligt at tale med en, der virkeligt interesserer sig for det, jeg laver.

De fleste i Danmark, der får at vide at jeg er underviser, reagerer med en bemærkning om, hvordan jeg dog kan holde det ud, Om ikke de unge er forfærdelige, om jeg kan styre dem osv. Som om det vigtigste i verden var, hvordan mine elever påvirkede mig. Linda er levende interesseret i, hvordan jeg påvirker mine elever. Får de lært at læse disse store børn, som er afskåret fra at deltage i det moderne samfund , hvis de ikke kan læse. Kommer de i gang med en uddannelse, bliver de gift , får de børn, hvordan former deres liv sig.

Hendes spørgsmål viser mig en kvinde der er dybt engageret i det hun laver. Tiden flyver. Klokken bliver 11 før vi slukker lyset. Næste morgen, da jeg vågner, er hun stået af toget i Essen. På det lille bord ved vinduet ligge et visitkort med telefonnummer , adresse e-mai adresse. Jeg mærker mig, at hendes kontor ligger i World Trade Center. Hun er ikke en hvem som helst. Skal holde en forelæsning i Essen.

Jeg fortsætter til Köln. Jeg skal egentlig kun til Dortmund, men der ankommer mit tog uhyggeligt tidligt om morgenen, så jeg har valgt at fortsætte til Köln. Jeg har længe ønsket at gense Kölner Dom. Klokken 9 er jeg i Köln. Det passer fint. Efter at have besøgt den store kirke kan jeg tage tilbage til Dortmund og være der til frokost. Prisen på billetten er den samme med eller uden Köln som destination. Den store sorte Domkirke er så majestætisk, som jeg husker den. I dag er den omgivet af fine hoteller og fancy butikker i stilrene 60.er bygninger.

 

Sidst jeg var her ragede de takkede tvillinge-tårne op i ensom majestæts midt i en stor grå mark af ruinbrokker. Et under at domkirken ikke blev helt smadret under det heftige bombardement, der totalt lagde Köln i ruiner i 1945. Tanken om at det ville have været hyggeligt, hvis Linda havde været med på min tur i kirken, strejfer mig. Jeg kunne have fortalt hende noget om Europa, som jeg ikke fik sagt i går aftes. Om krig og ødelæggelse, som de ikke kender det i USA.

 

B.

Der er to kvinder i kupeen. Den ene er dansk. En label på hendes kuffert fortæller, at hun hedder Lena Jensen. Hun er lige ankommet til sovevognskupeen et øjeblik før, en fløjte ude på perronen forkynder, at nu er det afgang. Mens hun bakser med at få anbragt sin kuffert under sæderne, forsøger Lena, at indlede en samtale med et par små bemærkninger på syngende nordsjællandsk :

  • ”Puh hvor er éd  koldti vejret.”
  • ” Her er da pænt rent.”

 

Den anden kvinde forstår ikke, hvad der bliver sagt. Hun kikker spørgende på den sidst ankomne og siger så

– ” My name is Linda Hays. I am from New York. ”

Den danske kvinde slår ubesværet om til engelsk og snart glider samtalen let mellem de to jævnaldrende . Det viser sig, at de har meget mere tilfælles end køn og alder. De arbejder begge med børn og unge. Den amerikansk kvinde griber chancen for at udspørge den danske om , hvordan det er at arbejde med børn og unge i Danmark. Hvad hun laver med dem.

-”Lærer dem at læse. De fleste af mine elever er dyslektikere. Og kan ikke læse. ”

Amerikaneren vil vide, hvem der betaler for undervisningen. Hun vil vide, om det hjælper og hvordan eleverne klarer sig efter skolen . Får de en uddannelse Får de et arbejde, en familie et liv?? Toget vugger sig vej gennem det sjællandske aftenlandskab. Ved færgen bliver alle gænnet op på færgen. Linda er lidt nervøs over at skulle forlade sin kuffert, men bliver beroliget da konduktøren låser døren til kupeen. Oppe på færgen drikker de to en kop kaffe samme. De sidder og taler fortroligt, som var de gamle venner.

Atter tilbage i kupeen bruger de lidt tid på at gøre kupeens to køjer klar. Det er tydeligt at de tilfældige rejsefæller nyder at tale sammen. Klokken bliver næsten 23  før de vælger at slukke lyset. Lyden af åndedræt fra de sovende i køjerne blander sig med det rytmiske dunken af hjul mod skinner der fører dem længere og længere ned i Tyskland.

I Essen stiger den amerikansk kvinde af toget. Først i Köln forlader Lena natekspressen til Paris. Hun vil se Kölner Dom. Sidst hun så den kolossale kirke, var en gang 10 år efter krigen. Kirken havde været udsat for de allieredes  bombardementer under 2. verdenskrig, og var lige blevet genåbnet I 56 . Den store gotiske bygning med de monumentale 2 tårne stod dengang tragisk alene midt på en slette af ruiner. Nu er kirken omgivet af et velplejet torv med fine hoteller og fancy butikker. Støvet er væk, men også lidt at storheden. Mærkeligt at opleve modsætningen. Krig og fred. Lena opdager at hun savner Linda. Det ville have vært fint at kunne dele denne oplevelse med den kloge kvinde fra aftenen før.

 

Et par uger senere flyver et fly mod en bygning i N.Y.. Lena hører det i bilradioen. Da hun er kommet hjem åbner hun for TV, lige tids nok til at se det næste fly ramle ind i det høje tårn nummer 2. Mens hun sidder klistret til skærmen, falder hele komplekset sammen. En kæmpe støvsky dækker billedfladen og forandrer for altid USA´s opfattelse af krig. Grusomheden bliver nærværende og bevidst for alle. Det teoretiske fordamper.

Lena sendte senere en e-mail til Linda Hays for at kondolere. Hun fik aldrig et svar.

 

 

Reklamer

16 tanker omkring “9/11

  1. To historier, som begge er med samme indhold. God ide at skrive det hele igennem med to forskellige fortællesynsvinkler. Tror jeg vil snuppe ideen og omredigere min egen.
    Selve brugen af de forskellige 1.p /3.p (ydre-indresyn) har jeg ikke selv styr på, så det kan jeg ikke kommentere. Er dog ikke i tvivl om, at den første er en jeg-fortælling. Det råd alle nybegyndere får at bruge, fordi det ikke så let går i kludder. Du viser flot, at det kan gøres anderledes.
    Jeg er ikke i tvivl om, at jeg bedst kan lide den sidste. Den er meget mere dramatisk sat op og jeg er spændt på udviklingen selv om jeg ved, hvad der kommer til at ske, for det læste jeg jo i den første.
    Supergod løsning på opgaven. Tak for læsning og inspiration.
    kh m

    Like

  2. Kære Mille,Tak for din læsning. Det sjove ved at skrive hændelsen igennem på den måde to gange var at den forandrede synsvinkel tog historien et andet sted hen. Hvad der er bedst, kommer vel an på hvad man skal bruge det til.Glæder mig til din tekst
    Vh Nina

    Liked by 1 person

  3. Hej Nina
    Titlen lover ikke så meget, dog Nattog kunne være en anelse uhyggeligt. Der sker ikke så meget, alligevel er jeg fastholdt, der er et passende flow i historien. Selv om handlingen er yderst enkl, sker der meget fra sætning til sætning, så det er spændende at læse, en fremragende teknik.

    B fortællingen er min favorit, nok fordi du får en pointe med til slut, parallellen mellem kirken og WTC i NY. Anden gennemskrivning har åbnet for flere tanker. Jeg ved ikke om fortællerpositionen har betydet noget. Indtil Køln en tredje pers fortæller ydre syn, først mod slutningen og katastrofen kommer lidt indre syn, tempoet bliver langsommere hen mod katastrofen og pointen. Flot komposition.
    De bedste hilsener, jesper o

    Liked by 1 person

  4. Hej Jesper
    Tak for din kommentar. Jo jeg tror at det betyder noget, hvilken fortællerposition man vælger. Det betyder også noget at gennemskrive teksten et par gange. Teksten “fører” mig i nye retninger, jo mere jeg arbejder med den! En dejlig fornemmelse! At mærke at der sker noget.
    Tak for din ros
    Vh nina

    Liked by 1 person

  5. Sådan. Sikke en flot fortælling, og så med den forventede men alligevel barske slutning.
    Jeg tror du har ret i at det giver en selv en større forståelse for de forskellige synsvinkler, at skrive hele historien 2 gange.
    En lille korrektion: det hedder vel “gennet op på færgen” og ikke gænnet. Sjovt ord i øvrigt.
    mvh Else

    Liked by 1 person

  6. Hi Nina

    Tak for et par gode historier, hvor anden gennemskrivning helt klart har supleret og udviklet dine tanker.
    Slutniingen med at kæde tvillingetårnene sammen er rigtig fin og tilsætter jo historien ensørgmodig dybde og uhygge.
    Jesper har sagt det meste af hvad jeg tænkte. Han er heldig han kom først.

    Kh
    Børge

    Liked by 1 person

  7. Hej Nina,
    Måske er det meningen med opgaven, at samme historie skal fortælles i 1. og gentages i 3. person., som du har gjort det. Jeg er også begejstret for slutningen, som lader læseren i tvivl, om den amerikanske rejsefælle er omkommet under attentatet på twin tower.
    Jeg er virkelig i tvivl; jo mere vi arbejder med synsvinkler, des mere finder jeg ud af, at der er store mangler i min forståelse. For hvad er det lige, der gør forskellen mellem indre og ydre synsvinkler?
    Det kunne måske være interessant at få en opgave, hvor man simpelthen arbejder med textanalyse.
    Hilsen Ella

    Liked by 1 person

  8. Hej Ella jeg googlee lige begreberne og fandt følgende:

    Indre synsvinkel

    I en tekst med indre synsvinkel er fortælleren placeret åbenlyst som en, der deltager i handlingen:
    Jeg driblede flere gange, før jeg skød på mål.
    Konstrueret eksempel.
    Indre synsvinkel anvendes på to måder:
    A. som 1. person-fortæller i jegform, hvorfor den også kaldes jegfortæller.
    B. som 3. person-fortæller.

    I begge tilfælde virker det, som om fortælleren deltager i handlingen, som om han befinder sig inde i den person, der fortæller, og dermed har adgang til personens tanker og følelser.

    1. person-fortæller:
    A. Min bil var fanget i den lange bilkø. Så vidt jeg kunne se, bevægede trafikken sig meget langsomt. Flere af bilerne dampede, dog ikke min. Jeg havde hovedpine og den sædvanlige prikken i hjertet. En anden bil prøvede at snyde sig ind foran mig, hvad der gjorde mig så gal i hovedet, at jeg smed min cigaretstump efter ham. Jeg så på uret og bankede hænderne i rattet, så ophidset var jeg.
    Konstrueret eksempel

    3. person-fortæller:
    B. I den lange bilkø sneglede trafikken sig af sted. Bare de idioter dog kunne flytte deres rustne øser. Men intet skete.
    Han tænkte på, hvor urimeligt det var. Havde han ikke betalt både skat og vægtafgift. En bil overhalede og smuttede ind foran ham i køen. Føj, for en snylter. Han smed et cigaretskod efter ham. Hans ansigt blev rødt, og han tog sig til brystet. Så så han på uret – en time om at flytte sig en kilometer, Vorherre bevares! Han bankede ophidset hænderne i rattet.”

    Konstrueret eksempel.

    Citatet er fra http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLex/analyse/indre_synsvinkel.aspx

    Tekstanalyser er helt sikkert en god ting for at få styr på begreberne.
    Men det er min erfaring at man ikke bliver en bedre forfatter udelukkende af at analyser tekster.
    Man er nødt til at skrive, skrive, skrive. Jeg ved ikke, om det var meningen at vi skulle skrive teksten igennem 2 gange. Men jeg syntes det kunne være interessant at se, hvad der skete med indholdet undervejs.Og den forandrede sig helt klart. Bare se hvad der sker med en tekst ved at man skifter titel. Jeg kunne kalde min tekst for “9/11” Hvad sker der så ikke lige med det hele. Alt hvad vi vælger lægger et lys i teksten som understreger bestemte apekter. Det synes jeg er spændende.

    Tak for din læsning. Vh NIna

    Liked by 1 person

    • Hej igen ,
      Der er skrevet så meget om synsvinkler, og jo mere man bevæger sig omkring, des større er omfanget. Nu sidder jeg så her med: textanalyse iBog: fortællerforhold og ud fra det ser jeg begrebet “kombineret” synsvinkel. Når du skriver “Hun vil se Kølner Dom” opfatter jeg det som hp’s indre syn. Når du skriver, at den amerikanske kvinde “griber chancen” er det vel hendes synspunkt. “Et par uger senere flyver et fly …” – men det er vel kamerasyn – eller ?? Så det må vel alt i alt være kombineret synsvinkel.
      Men hvordan kunne forfatterne til f.eks. Robinson Crusoe og Gullivers rejse allerede i 1700-tallet skrive perfekt uden at kende til alle disse senere begreber? Og som du også selv skriver, bliver man en bedre forfatter af al denne tekstanalyse? Jeg tror måske bare, at nogle kan det der uden at tænke i de helt dybe baner.
      Måske gider du slet ikke alt mit vrøvlende løs, så bare sluk!!
      Hilsen Ella

      Liked by 1 person

  9. Kære Nina.

    Du kan bare det der med at lægge et lille hint hist og her som jeg kobler på min egen viden og dermed får en stor historie ud af det lille møde i sovevognen. Parallellen mellem domkirkens to tårne og så de to andre tårne er et godt eksempel. Adressen på Lindas kontor et andet eksempel, som jeg vel næppe kan kalde godt når jeg tænker på hvad der skete. Det er så også et eksempel på hvilken kontekst en læser lige nu i denne tidsperiode straks sætter din tekst ind i. Om bare en 10 – 20 år vil denne medforståelse eller medlæsning måske være en anden?

    Spændende at se hvordan din tekst får en meget forskellig udformning ud af hvilken synsvinkel du vælger. Det bedste er næsten at læse hvad du selv fik af oplevelse ved at gennemføre en hel tekst med først den ene, derefter den anden. Jeg vil sige at din B-tekst er en lidt blandet synsvinkel. For det meste holder du dig på flere skridts afstand af begge personer. Når du skriver “Linda er lidt nervøs . . . ” går du tæt på Linda med mindre det er fuldt synligt at hun er nervøs. Senere går du tæt på Lena, da hun opdager at hun savner Linda. Til gengæld får du en meget flot tekst ud af den måde at betragte personerne på, og hvad kan man så lære af det? At skidt pyt med hvad teorierne siger og hvad skrivevejledningerne påstår man skal huske omkring synsvinkler – det er tekstens nerve det handler om, og den kan man sagtens finde på sin helt egen måde. Det viser du tydeligt her.

    Af/ad kan være lidt drilagtigt. Her: “Der er tre trin ned af en lille trang trappe . . . ” skal det nok være ad, med mindre du mener “ned fra”. Hvad forskel det gør for læseren ved jeg egentlig ikke, så måske er det ikke så vigtigt.

    Jeg synes det var rigtig spændende at læse begge udgaver, de har hver deres styrke. Det allervigtigste er så hvor du selv synes du bedst får din tekst til at leve.

    Og så får du mig lige til at huske at jeg som barn var med min far inde i Kölnerdomen, jeg havde endda i mange år et lille postkort liggende med dens billede. Jeg tror da min mor også var med, men det er min fars betagelse og snakken med ham som er mit gode minde.

    kh dorte

    Liked by 1 person

    • Kær Dorte
      Tak for din flotte og grundige kommentar. Jeg var helt rørt over at du i den grad havde læst teksten i den ånd den var skrevet. Jeg tror teksten har vundet ved at skifte titel. Du er den første der har forstået den, som jeg havde ment den.

      Kh Nina

      Liked by 1 person

  10. Hej Nina

    En historie med et meget fint flow, som er levende fortalt med nærvær.

    Personligt synes jeg bedst om A. historien, der er fortalt i 1. person. Den er så virkelighedsnær og troværdig, at det er helt tydeligt (i digterisk forstand), at det hele er selvoplevet og sker lige nu.

    I B.historien er der afstand til læseren på den måde, at der ligesom bliver fortalt en historie. Modsat A., hvor begivenhederne sker lige nu.
    Taler jeg volapyk? Det er jo også en subjektiv vurdering. Det kan godt være, du har mere med i B-historien, men dette mere kunne jo lægges ind i A- historien. Også den tragiske slutningen.
    Det er ikke usædvanligt, at jeg har en lidt anden mening end flertallet. Så sorry, men jeg mener det ærligt!

    Jeg kan godt lide dit: Klingende nord-sjællandske. Herligt!

    Uanset A eller B er det en rigtig dejlig historie fortalt i et velformuleret sprog.

    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  11. hej Anne
    Tak for din læsning og for dine pæne ord . Jeg labber dem i mig. Jeg er selv kommet frem til at de to versioner supplerer hinanden og at ingen af dem kan undværes for en forståelse af teksten.
    Vh Nina

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s