7-9-13

 

Anna befinder sig i lufthavnen. Det er der, man i vores moderne verden udlever sine længsler. Hun står og stirrer op på den store departure- tavle. Tavlen hænger akavet oppe under det høje loft. Hun er nødt til at lægge nakken helt tilbage for at læse den hvide lysende skrift på den sorte baggrund. Hendes briller har dobbeltslebne glas, og det vanskeliggør læsningen. Kufferten , den nye på bløde gummihjul, bruger hun som en diskret støtte. Mens hun søger efter sit fly, Eay 2337 til Malaga, er hun sig bevidst, at hun stopper den strømmende trafik af travle passagerer. Alle andre kender åbenbart deres afgangssted.

Der er det. Hun repeterer terminal og gate-nummer et par gange og triller så videre hen mod terminal F. Hun gør sig umage for at gå normalt, trods smerterne i det højre ben. Selvmål. Hun skulle partout købe den billigste billet, og de penge hun sparede ved at købe en lavpris-billet, skal hun selv tjene ind her i lufthavnen ved at gå uendeligt.

En smart designer har med mellemrum pyntet gangbelægningen med det antal minutter man mangler at gå, for at nå ned til terminalen. 10 minuts left. – 5 minuts left. – Hun lader sig ikke stresse. Hun ved, at hun har rigelig tid. Tusser gennem de lange gange. Ned ad rulletrappen og hen til gaten. Endelig er hun der. Gate 7. Stadig 13 min. til boarding. Hun ved ikke rigtigt, om det er dårlig timing eller god timing, men beslutter så, at det er planlægning med plads til det uventede. Ler lidt 7- 9 -13. Mon hun skal sidde på nr. 9 ? Ser efter, sørme ja.

Da hun har fundet sin plads i kabinen og bakset den nye kuffert op i hylden  over sæderne, lader hun sig falde tilbage i sædet. Slapper af og gør sig tung, indtil hele kroppen både vejer en ton og er helt uden tyngde. Nu kan flyet lette! Og det gør det . Anna roder i sin håndtaske efter den lille notesbog, som hun altid har med. Finder den og begynder at notere, hvad hun skal foretage sig, når hun kommer frem. Hvilke aftaler hun har med Lizzie. Ikke fordi hun er bange for at glemme noget, men fordi hun nyder tanken om de kommende dage og gerne vil trække nydelsen i langdrag ved så at sige, at smage på den i forvejen:

  1. Bliver hentet i lufthavnen.  Lizzie står der.
  2. De finder bilen sammen.
  3. Kører rundt om lufthavnen og op til motorvejen.
  4. Ankommer til Mijas.
  5. Stopper ved benzintanken for at købe appelsiner til morgenmad.
  6. Fortsætter op til huset.
  7. Standser bilen ved porten.
  8. Går ned ad trappen til huset.
  9. Mærker blomsterduften og den specielle tørre duft af fyr blandet med salt havluft, som er så særegen for det sted, huset ligger.
  10. De er fremme. Huset er varmt efter dagen. Men der er rent. Solen er gået ned. Dalen ned mod bugten glimter af gadelygter og tændte lys i fjerne huse. Havet er stadigt synligt, som et selvlysende sølvsejl mod en sortblå natte-himmel. Der er havblik, kun en svag kant af lillarødt røber hvor solen gik ned.

Anna er faldet i søvn i flyet. Der lyder et lille bump, da hun taber notesbogen mod gulvet.

 

Reklamer

23 tanker omkring “7-9-13

  1. DØR HUN??????
    Åh, det er jo forfærdeligt – du skriver godt nok at hun er faldet i søvn, men enten dør hun i søvne, eller også kan vi bare ikke helt stole på ‘dig’/fortæller-stemmen. Det er som om at hun dør fordi det er der historien slutter. Som om hun aldrig når hen til listen.
    MÅSKE dør hun ikke, men når det begynder med “vi møder min hovedperson”, er ordet “min” allerede at gøre opmærksom på dig som fortæller. At hun er “din” – dukke/forsøgsperson/underordnede. At du ligesom kan læse hendes sjæl i de der sidste momenter før hun ‘når flyveren’. (Ikke færgen, men meeeeegt tæt på…!!!)
    Og så når det hedder 7-9-13, samt at det er de tal hun gennemgår. Man siger jo 7-9-13 for at der ikke skal ske noget dårligt. Og den liste hun laver er ligesom ikke bare en almindelig liste. Det er nærmest som en forudsigelse… af noget er kommer til at ske eller ikke. Det er der fornemmelsen gemmer sig.
    Jeg synes det er fantastisk læsning. Underfundig, snydende, nærmes kodet. Men på overfalden helt uskyldig og lige-ud-ad-landevejen. Virkeligt spændende. Med easyjet til evigheden…

    Et par detaljer: Hun står ved gaten og venter på ‘boarding’, ikke ‘check-in’, som du har skrevet. “Locker” – jeg ved hvad du mener, men anførselstegnene forvirrer. Jeg ville bare skrive ‘hylderne over sæderne’ eller sådan noget.

    (Og ja, åh hvor jeg kender F-gates. Jeg tænker altid på at det er sjældent man kan gå så langt, ligeud, uden nogen som helst forhindringer. Så jeg plejer at tage lange, alt-ædende skridt, og så timer jeg hvor meget hurtigere jeg er end deres beregninger. Men det er kun når jeg ikke har ømme fødder. Nå man har det efter at have siddet i flyveren eller undervist hele dagen, er det bare en meget meget lang gang. Faktisk helt ufatteligt lang.)

    Like

    • Tak for din læsning. Det var bare så mærkeligt at så mange havde læst, men slet ingen, i n g e n havde lagt en kommentar. Det er godt nok en historie med en meget tynd handling, men lad os sige at hun ikke dør, (hvilket jeg ikke håber, for jeg skal skrive 4 historier mere om hende i fortsættelse af denne) så er der da noget at arbejde med. Er veninden der, og hvis ikke hvorfor, bliver forventningerne opfyldt osv.
      Godt at u syntes den var gådefuld. Så var den da noget.
      Kh Nina

      Like

  2. Hej Nina. Jeg synes da også, at den er noget.
    For lige at tage den i omvendt rækkefølge end vi plejer, så tænkte jeg, da jeg så skelettet, at så kunne der da ikke ske mindre! Men jeg er sikker på, at du har lidt overraskelser i ærmet til at opkvikke de sporadiske stikord.
    Og så synes jeg da, at det er en rigtig livagtig beskrivelse af hvordan man er udsat for det ene overgreb i lufthavne efter det andet. Specielt er det mærkeligt, at de har fået lov til at hænge ulæselige apparater op i loftet, når det gælder noget så vigtigt som at få de passagerer, hvis bagage allerede ligger i flyet, ombord.
    Jeg er ret sikker på, at de to damer nok skal få sig en hyggelig tur, som ligger et godt stykke væk fra den planlagte. DEt håber jeg i det mindste.
    Kh. Per

    Like

  3. Hej Nina

    En ren gyser for sådan en som mig, der den eneste gang, jeg har fløjet alene for vild i Gatwick Lufthavn og blev reddet i sidste øjeblik af en venligsindet stewardesse, som så mig stå og græde, da jeg havde givet op. Hun måtte ringe til piloten og bede dem vente på mig.
    Aldrig mere vil jeg turde at gå alene gennem en lufthavn, og det der skilt i loftet ville jeg slet ikke kunne se uden at få hovedpine. Det rene mareridt med alle de lange veje og gates og hvad ved jeg.

    Du har en alvidende fortæller, det fremgår af første og sidste linie. Indimellem har du en 3. persons-fortæller.
    En enkelt korrektur i første afsnit: “er hun sig bevidst om, at hun stopper den strømmende trafik”
    Det hedder enten: “er hun bevidst om” eller “er hun sig bevidst”.

    Nej, hun kan vel ikke dø i første akt, medmindre det bliver en begravelse i 4 akter 😉 Heldigvis.
    Jeg vil gerne høre din hp-eventyr i Malaga, hvor jeg aldrig har været, desværre, for hun er mere modig end jeg.
    Smart med listen som plotbeskrivelse, hvis det altså er det.
    Kh
    Marie

    Liked by 1 person

    • hej Marie
      Jeg kan forsikre dig: der sker ikke noget med Anna i flyet, andet end at hun sover og drømmer lidt ( Men det skal vi ikke høre om)
      Det er mere sikkert at flyve end at køre i bil! Så frisk mod. Men jeg elsker alligevel den situation hvor en protagonist flyver: Det er som i den virkelige tilværelse: man er helt udleveret. Det bliver så tydeligt i et fly. men i virkeligheden er vi alle hele tiden underlagt en vilkårlig skæbne. Glad for at min tekst berørte dig. Det er svært på 500 ord!
      Vh NIna

      Liked by 1 person

  4. Kære Nina, tak for en god læseoplevelse som jeg havde allerede i går men ikke har haft tid til at vende tilbage til før nu. Jeg snublede lidt over de første ord, hvor du viser dig selv frem som fortæller og holder din HP ud i strakt arm med stor distance. Men efter det får du får skabt et levende indtryk af din HP og hendes kvaler i lufthavnen. Jeg nikker genkendende til detaljerne og smiler til både dig og hende, helt ind i flyveren, indtil notesbogen kommer fre. Så er der noget jeg slet ikke forstår:
    “Ikke for ikke at glemme, men fordi hun nyder tanken om de kommende dage og gerne vil trække nydelsen ud.”
    Så kommer dit skelet, og det er virkelig elegant vævet ind i teksten. Flot.
    Måske ikke den mest ophidsende handling i selve skelettet, men til gengæld antyder du et virkeligt gys med 7-9-13, og din læser får lidt af et chok da HP falder i søvn som om hun er død. Men det kan hun jo ikke her i starten af din historie, så jeg glæder mig til fortsættelsen. Fin og følsom stil du har, synes jeg.

    Liked by 1 person

  5. kære Nina,
    Lige hjemkommet fra en ferie med mange forsinkelser i diverse lufthavne kan jeg se hele Annas tur gennem lufthavnen for mig. Rædselsfuldt! Jeg får ikke noget særligt indtryk af hende bortset fra hun er lidt overtroisk og helst vil planlægge fremtiden. men der er fire uger endnu. Jeg er på rundgang for at se hvordan I andre løser opgaven med skelet. Det er meget forskelligt, men du lægger godt ud, uden at afsløre for meget. Det kunne være ødelæggende for spændingen, men ikke i dit tilfælde.. Selv kæmper jeg.. Glæder mig til Annas tur med forhindringer. k h ravnkilde

    Liked by 1 person

  6. Kære Nina
    Er med din hovedperson i lufthavnen, og allerede der får jeg et gys. Tør slet ikke bestille den slags rejser i det virkelige liv af skræk for lufthavne.
    Glæder mig til at følge handlingen du har skitseret, den kan gå hen og blive mere farlig end som så.
    kh m

    Liked by 1 person

  7. Kære Nina

    En hyggelig historie. Jeg ser den ikke som en gyser, men bare som en kvinde der er på vej til sin veninde på Malaga. Jeg havde lidt svært ved at komme ind i historien med den første linje: ‘Vi møder min hovedperson i lufthavnen’, den synes jeg slet ikke passer til resten af din tekst. Når jeg er kommet forbi den, kører det helt fint til slutningen.

    Jeg har læst teksten et par gange, men det er først nu, at jeg fangede den med 7-9-13. Det er i min optik en lidt interessant indgangsvinkel, så måske der alligevel er noget gys i vente?

    Jeg kan rigtig godt lide, at din HP har noteret de første mange timer på rejsen. Ikke at jeg selv kunne finde på det, det er for struktureret for mig, men det passer rigtig godt på Anna.

    Tak for historien 🙂

    Like

  8. Hej Nina

    Jeg får er meget godt billede af din hp, en ældre kvinde, ikke alt for godt gående. Hun overvejer hvordan hun bruger sine penge, så hun er formentlig ikke velhavende. Jeg tror besøget i Malaga er en tilbagevendende begivenhed, hun og Lizzie har sikkert kendt hinanden i mange år. Jeg får indtryk af, at hun har det bedst med kontrol, så der er måske lagt op til, at alt ikke går lige efter planen.
    Du røber ikke meget om handlingen, kun det der skal ske i de første par timer efter gensynet.
    Jeg glæder mig til at følge med her!

    Kh Livsglæde

    Liked by 1 person

  9. Hej Nina.

    Frem af din tekst dukker en lidt ældre, ikke så godt gående kvinde, der kan lide at systematisere – eller simpelthen må foretage sig noget og derfor nedskriver sine forventninger om, hvad der sker, når hun lander.
    Mon hendes liste også er en slags disposition/skelet eller sker der noget helt andet? Det tror jeg 😉
    Mon det med 7-9-13 får betydning?
    Det må jeg finde ud af i næste uge.

    Vh. Amanda

    Like

  10. Kære Nina

    Åh nej, tænker jeg allerede i løbet af de første linjer. Lufthavnstortur. Ulæselige, stærkt lysende skilte, lange, lange vandringer på betonhårde underlag, hele den kakafoni af indtryk som i mine øjne er umenneskeligt stressende. Men din hp har jo et formål med at udstå den lufthavn, og hun har et billede af det sted hun er på vej hen som giver hende en vis forventning. Hun tager det beundringsværdigt roligt.

    Er hun måske lidt kontrolfreak? – skal helst have sine forventninger afstemt i en salve af sætninger. Jeg kan næsten håbe for hende at hendes agenda falder på gulvet sammen med notesbogen så hun kommer til live og må træffe nogle beslutninger der giver hende mod på et uforventeligt liv.

    Gate 7, plads 9 – men hvornår kommer vi til 13? – selv om din tekst er stille og uden dramatik formår du alligevel at få læseren til at stille sig nogle spørgsmål som vækker nysgerrighed. Det er meget godt klaret i så rolig en start.

    Jeg undrer mig over at hendes navn først dukker frem langt nede i teksten. Har du tænkt noget bestemt med det? Og så er hendes notater i 3. person? – hvis hun skriver om sig selv og Lizzie, vil hun så ikke skrive “vi”? – eller antyder du noget om ikke at have fuld kontakt med sig selv ?

    Herligt med alle de spørgsmål de dukker op – så er der noget at læse videre på.

    kh dorte

    Like

  11. Du beskriver Annas vandring i lufthavnen så godt, at jeg næsten kan føle, at jeg har været der – (ja tænk, jeg gamle kone har aldrig været i en lufthavn endsige været oppe at flyve) – Jeg ville gerne have haft Anna præsenteret med navn lidt før i fortællingen. Ellers skriver du bare godt. Spændende hvad der mon sker. Jeg har ikke læst de andres kommentarer, og får nok heller ikke tid, hvis jeg skal læse og kommentere selv.
    mvh Else.

    Like

  12. Kære Nina!
    Herligt at læse en tekst fra dit tastatur igen – og med kendskab til dine tidligere kreationer, så forventer jeg mig en del dramatik, når først Anna er kommet til Malaga. Mon Lizzie dukker op? Er bilen nu også HELT okay? Bliver det en stille og rolig, hyggelig ferie?
    Din indledning her beskriver mange af de trængsler, rigtig mange oplever i en lufthavn, Annas gangbesvær og hendes behov for en slags kontrol over ting, man aldrig kan være herre over … ligesom hun ikke er herre over, at hun falder i søvn, mens hun sidder og planlægger i notesbogen.
    Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt det er bevidst, at der står “moderne moderne” allerførst i indledningen eller om det er en fejl?
    Der mangler også et enkelt endelses-n her og der, men dem finder du let, når du gransker teksten 🙂
    Jeg glæder mig til at følge hendes videre færd i det sydlige Spanien de næste uger 🙂
    Tak for den!
    KH
    MOH

    PS: Interessant, så mange lufthavne, der er i denne uge … 😀

    Like

  13. Hi Nina

    Ja, så har jeg lige været med i lufthavnen og fået genopfrisket mine flyveture. Sproget er let i 3 person men med relevante detaljer der får en til at leve med. Det er godt gået.

    Jeg skulle lige kikke en ekstra gang for ikke at forveksle hendes rejseliste med historiens skellet – eller er det også skelletet – så er det jo ret elegant.

    Kik lige over til mig også?

    Kh
    Børge

    Like

  14. Hej Nina Sander,
    Desværre har jeg kun lige skimmet de mange tidligere læsere, men opfattede dog, at mange følte en hvis uhygge. Så har jeg det lige modsat. Damen er jo virkelig forberedt, har god tid i lufthavnen, ny kabinekuffert. Men titlen insinuerer jo …
    Jeg sidder her og er halvstiv af oktoberkulden, og hun er bare på vej til Sydspanien, så det varmer lidt. Hele vejen rigtig godt beskrevet, så man følger med.
    Jeg har ikke så meget andet at sige end jeg glæder mig til hendes ferieoplevelser. Hun kan vist godt gå hen og overraske!
    Hilsen Ella

    Like

  15. 7-9-13 jeg notere mig overskriften i mit indre kartotek.
    Sætningen “Det er der, man i vores morderne verden udlever sine længsler” jeg som læser bider mærke i sætningen og suges ind i historien. den siger noget om hvilket helvede på jorden, sådan en lufthan kan være. i sær for en lidt dame lidt oppe i årende.
    Du for mår at give din tekst stemning og liv lige fra starten af og det skal du have stor ros for.

    For mig er der en lille smugle kvas med sproget lige i starten. I følgende sætning skriver du…
    “Mens hun søger efter sit fly, Esy 2337 til Malaga, er hun sig bevidst, at hun stopper den strømmende trafik af travle passagerer.”

    det kan selvfølgelig bare være mig. men det var meget svært for mig at få den sæt til at give mening med mindre jeg selv satte et “om” ind efter bevidst.. så sætningen istedet kom til at lyde “Mens hun søger efter sit fly, Esy 2337 til Malaga, er hun sig bevidst om, at hun stopper den strømmende trafik af travle passagerer.”

    Ellers har jeg intet andet at sige, ind at det er fantastisk godt skrevet. Det glider let for mig som læser og det er nemt for mig at se HP for mig.
    Der er lagt op til at kunne ske lidt af vært..
    – Når hun overhovedet frem til veninden?
    – Står veninden og venter på hende når hun lander?
    – Når nu hun er faldet i søvn.. begynder hun så at drømme og hvad drømmer hun så om?
    – når hun når frem.. er veninden så død?
    – er stedet så overhovedet så idyllisk som hun husker det?

    jeg er meget spændt på at læse med i de kommende uger.

    Like

  16. Der er ikke noget som lufthavne, der gør mig forvirret. Hende her er vant til at rejse. Hun er aldrende og ved, hvad hun vil. Godt beskrevet, men jeg er ikke med på, hvor historien er på vej hen – men du skriver som sædvanligt godt, flydende og fængende.

    Liked by 1 person

  17. KÆRE DORTE
    Desvære blev jeg syg, så jeg får aldrig skrevet denne historie færdigt
    Jeg har ikke en overordnet plan for hvad der skal ske nu i historien. Jeg plejer at lade tingene ske, som de kommer op i min fantasi.

    Vh Nina

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s