Mødet

Hvad er denne besynderlige trang til at indordne alt på den ene eller den anden måde. Mon vi bliver lykkeligere af det? Min hjernes kassesystem. Der skal det hele sorteres og kategoriseres. Jeg ligger i min seng og griner lidt ved tanken om kassen med grå dyr. Musen og elefanten. Så hellere dyr med snabel. Elefanten og myggen. Der hersker stadig kaos i mit indre kassesystem.

Den første gang. Den første gang er så central en oplevelse at alle ved, hvad udtrykket dækker over. Den aller første gang.

Der er toner i den sætning.

Men er der også en sandhed.

I dag skal vi mødes igen, og jeg glæder mig, som var det den første gang. Det ER den første gang. Hver gang er den første gang

Alt er nyt: Dagen. Solen . Himlen. Havet . Lyden af bølgerne. Duften af salt. Græssets grønne lys. Bladenes lysende himmelhvælv.

Det har forandret min verden, at jeg har mødt dig.

Hvor er det mærkeligt, at den glæde jeg føler, kan lave hele mit liv om. Formen på mit liv farverne og lydene.. Smagene er blevet mere intense. Alt har forandret sig.

Her hjælper det ikke, at rangordne noget som helst.

Det er en total udskiftning af hele universet.

Jeg hælder kaffen i op i kruset. Det dufter krydret, varmt. Den varme mælk blander sig med det sorte fluidum i det hvide krus. En lille lysebrun bræmme skum fuldender billedet som et låg øverst på kruset. Smagen glider over ganen ned i halsen. Bedre end nogen sinde før.

Det er din fortjeneste. Jeg har prøvet at forklare dig, hvad det er du har gjort ved mit liv, men du ler bare og siger: solsort hold op med at synge.

Det er som om, du er flov over de følelser du kan fremkalde i mig. Du rødmer, når du ser mig. Som en dreng på 17 og ikke en mand på 71. Jeg bemærker det, selv om din solbrændte hud gør sit bedste for sit skjule det.

Vi taler og taler. Vores forkludrede liv har pludselig fået en ny betydning. Du er her. Du lytter.

Jeg er her. Jeg fortæller. Tiden er holdt op med at eksistere og vi er på vej over en løs line mellem de to højhuse vores tidligeere adskilte tilværelse udgør. Mødet er uundgåeligt og samtidigt umuligt.

EN af os må forsvinde, eller vi må blive til en. Enten styrter vi, eller også……

 

Reklamer

12 tanker omkring “Mødet

  1. Hi Nina

    Det er da en dejlig varm tekst om en “gammelforelskelse”. Der er mange ord i det, men det er efter min mening fint, at blive forført ind i den følelse. Det kunne jeg godt bruge i virkelighedens verden.

    Du får også ganske godt antydet, de problemer der kan være idet. Vi er som 2 højhuse – fint lidt overdrevent billede.

    kh
    Børge Lindschouw

    Liked by 1 person

    • Hej Børge, tak for dine indlevede læsnig.Billedetmed højhuse er måske lidt overdrevet, men kærlighed er selv i en høj alder en risiko, der indebærer at man kan miste alt.

      Vh Nina

      Like

  2. Spændende tekst Nina, som indeholder massevis af varme forundrede følelser og en del tilbageholdenhed. Hybris har vi lært. Det skal vi agte os for. Efter det gode kommer det dårlige, det ved vi også, for der er balance i alt her i livet, siges det. Det er sådanne følelser jeg læser ud af din tekst. Men det spiller ingen rolle hvordan vi fanger livet. det vigtigste er at gode og varme ting sker. Nogle af os skal placere hver ting i sin kasse og få det hele til at stemme. Andre kan lade tingene hvirvle rundt i en storm og alligevel føle at alt befinder sig på den rette plads. Var der en inder eller en japaner med hos dig? Jeg må lige liste tilbage og kigge. Måske et højhus i Tokyo og et i København? Sjovt at tænke på tiden i højdeled 🙂 Tak for en tankevækkende tekst. khb

    Liked by 1 person

    • Kej kære Bense.
      Inge inder eller japaner. Det glemte jeg vist, da teksten fangede mig, men tak for din læsning. Min hovedperson ville vist ha godt af at træne sig i lidt kaos, så tåles hvirvlende følelser bedre.
      Vh NIna

      Like

  3. Hej Nina
    En stormende forelskelse, der giver nyt liv , en ny tilværelse, som pludselig ser helt anderledes og fantastisk ud.
    Kan det vare ved? Det ved ingen, og ingen ejer nogen eller bestemmer over andre. Det må flyde i farverne og bølgerne.
    Fin tekst om forelskelse og kærlighed.
    Bedste hilsner fra Anne

    Liked by 1 person

  4. Kære Nina

    Hvor er det dog hjertesmukt og sanseligt skrevet. Et enten eller, eller et intet. Aldrig har følelserne været så inderlige og voldsomme, som på det tidspunkt af livet, hvor erfaring og vished skaber den største usikkerhed og uvished af alle. Ingen selvfølgeligheder, hvert eneste øjeblik er liv eller død og det er en fantastisk oplevelse. Grib den, hold den, men behersk den aldrig.

    Like

  5. Hej NinaSander,
    Jamen jeg kan da godt se, du har undret dig over de tanker, jeg gjorde mig vedr. sidste uges indlæg!
    Det er jo forelskelse, rigtig varm, dejlig og livgivende forelskelse, det her drejer sig om. Der hvor alle sanser vækkes påny, så intenst, at det indre kassesystem endnu ikke har stabiliseret sig i sit vante system. Dejligt livet kan fortsættes i et rosenrødt og romantisk skær og ikke hæmmes af alderen. Sådan!
    Hilsen Ella

    Like

  6. Kære Nina, følelsen af forelskelsen og længslen efter at smelte sammen og dele alt kan jeg fint fornemme.mangler træer og japanere, men hvad.. jeg synes afsnittet om den første sexoplevelse falder lidt udenfor de poetiske filosofiske beskrivelser, billedsproget osv.. men du skriver flydende så det stopper ikke min læsning, kun som en lille forstyrrende flueplet. Jeg nåede ikke din tekst i forrige uge, men det har så den fordel jeg få læst begge afsnit i sammenhæng.
    K H ina

    Like

  7. Kære Nina

    Denne din anden tekst står så fint og følelsesfuldt helt alene. Du ophæver alder selv om du beskriver dem som “gamle”, du ophæver tiden for livet lever lige her og nu, du ophæver fysiske forhindringer selv om du stille højhuse op.

    Hele hendes liv får en ny dimension, alt hvad hun tidligere har oplevet får ny smag, nye farver, og hvad der end senere sker, så kan ingen tage det fra hende.

    Men tilbage står en angst eller vished om at en af dem må forsvinde? – eller de må blive til en. Enten styrter de, eller… Hvorfra kommer den pludselige angst? – fra tidligere forhold der kuldsejlede? Det er en trist slutning, med mindre … med mindre de bliver til en. Det er vel ikke for sent.

    Det er poesi når ord skal opleves, ikke nødvendigvis forstås eller sættes i en handlingssammenhæng.

    Meget smuk tekst.
    kh dorte

    Like

  8. Kære Nina
    Smuk lille tekst om forelskelse. 17 eller 71 kan komme ud på et – skøn betragtning, for sådan er det jo. Når man er blevet 70 er det som at være teenager igen – nu springer vi bare 10 år for hvert enkelt år 72-27 – 73-37 osv…. sådan her jeg også tænkt de sidste par år.
    Du rammer også noget centralt i at følelserne blomstrer op, når vi bliver ældre. kh m

    Like

  9. Hej Nina.

    Teksten minder meget om slutningen af sidase uges tekst.
    Måske en bearbejdelse?
    Den er smuk – og klarer sig uden japanere eller indere.
    Sansemættet skildring af berusende forelskelse/kærlighed.

    vh. Amanda

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s