I skyggen af en tanke.

  1. februar 2018

S P O N T A N O P G A V E :

 

Nu er der er kun de to tilbage. Det styrtregner stadigt. Endelig bryder han stilheden:

”- Men du skal vide, jeg kan ikke gøre det alene…”

Projektøren fra vagttårnet afsøger igen den tomme kajplads, som for at bekræfte at alle bilerne er kørt. Lyssøjlen fra tårnet danner mærkelige abstrakte vinkler, der hvor den  rammer containernes okkerfarvede overflader. Han tager let fat I hendes overarm, for at trække hende bort fra lysfeltet.

Da hans fingre runder sig om frakkeærmet, slår det ham, hvor spinkle hendes lemmer under stoffet er. Næsten nænsomt skubber han hende ind i skyggen. Det raseri der for få minutter var ved at eksplodere i hans hjerne, er væk. Tilbage er kun en sær ukendt ømhed for denne fremmede kvinde. Ikke godt. Ikke godt. Han har brug for raseriet.

Hun nikker, og han mærker en tør, krydret duft, svag, men tydelig. Han lader sit blik følge med søgelyset rundt på pladsen, for at vælge det rette øjeblik. Bilerne er væk. Lyskeglen fra tårnet er holdt op med at farve brolægningen. Først holder strålen stille, så forsvinder den. Det svage lys inde i tårnet slukkes og døren til tårnet smækker metallisk efter en utydelig skygge. Der lyder tunge skridt på metaltrappen . Nogen går ned ad stigen på tårnets yderside.  Han trækker hende endnu længere ind i læ mellem de to containere.

”- Så , nu!-” forsigtigt skubber han hende hen mod den åbne plads.  Han har en fornemmelse af, at han lader hende falde fra et højhus. Han kan mærke sit hjerte som et vildt dyr, der hamrer, så det larmer. Hjertet pumper blod, så mørket bliver rødt . Han følger hende med øjnene. Stirrer gennem det røde mørke. Søger efter raseriet. Det er nu, det skal være der .

Med en glidende bevægelse smyger hun den lette cottencoat bagud, så de bare skuldre blottes. Med et hurtigt kast får hun det lange hår til at falde ned foran ansigtet. Pludselig skifter hendes gang. Den bliver slingrende, og hun vakler larmende af sted på de høje hæle. Skyggen ved tårnet gør holdt.

” Hvem der!!.”

Hun vakler endnu mere og svarer med snøvlende stemme ”- Har du ild?”

Tårnvagten tænder en lommelygte og lader et svagt lys undersøge hende fra top til tå. Fra sit skjul mellem de to containerrækker kan han se, hvordan lommelygten får det våde hår foran hendes ansigt til at lyse næsten rødt, hvordan hendes hvide hud fremhæver den stærkt sminkede mund. Hun fører en slukket cigaret op til munden.

Skyggen fra tårnet fatter endeligt, hvad hun vil og stikker hånden i lommen for at tage en lighter frem. Han runden den anden hånd omkring flammen, mens hun suger flammen til sig gennem cigaretten. Deres ansigter er silluetter i mørket. Hun mumler et eller andet, han ikke kan høre, der hvor han står, men vagten kan høre det og bander højlydt. ”Satens til idioter! Kender du dem? Ved du hvem de er??”

Hun svarer ved at ryste på hovedet og flytter sig et par skridt til siden, så han får bedre sigte fra sit skjul.

Puf puf. Lyddæmperen og regnen har fjernet smældet fra han pistol. Vagten fra tårnet synker sidelæns ned ved siden af kvinden. Der er et forundret udtryk i vagtens ansigt, som pludselig bliver belyst nedefra af lommelygten. Den er faldet ud af hans hånd og ligger skævt på brolægningen. Vagten stirrer på kvinden og giver slip på livet. Kvinden bøjer sig hurtigt ned og slukker lommelygten. Hun griber fat i mandens skuldre og forsøger med besvær at trække ham hen mod kajkanten.

Nu er manden, der skød fra containeren, ved siden af hende igen. Den tørre duft af krydderurter og græs, som han havde fornemmet for få minutter siden, er nu blandet med den sødlige stank af blod fra den døde vagt.

Sammen slæber de den døde mand over brolægningen hen til bolværket. Et sidste skub får den lederløse skikkelse til at trille over kantstenen og med et blob forsvinder den under grødisen. Det lyder som om vandet i havnebassinet sukker. Regnen har allerede skyllet det brede blodspor væk. Så rejser de sig begge op efter anstrengelsen med den tunge krop.

De ved hvad de skal. Han skynder sig hen til tårnet, haster op af stigen. . Døren er ikke låst, han åbner og går ind. Leder lidt i det svage lys fra mobilen, finder så den kontakt der tænder den store projektør. Lyset smelder ud over havnen. Det er voldsomt. . Han blinker  et par gange med lyset. Så slukker han for den skærende projektør. Mørket virker uhyggeligt stille.

Venter…

Venter….

Venter….

Endeligt ser han de svage lanterner nærme sig kajen. Rød og grøn skiller sig ud i mørket Den lille kutters motor er ikke tændt. De må stage sig frem. Kvinden står der nede og tager imod en trosse. Den er stor og tung. Ham, der kaster, lægger alle kræfter i for at svinge det store bundt op på land. Hun fanger trossenenden og lægger den løst om en stor sten pullert.

På dækket af den lille motorbåd er der røre. Fem mand springer i land og de fire forsvinder mellem containerne næsten synkront , som en ballet af skygger i mørket . Den sidste skikkelse bliver stående og omfavner kvinden.

Oppe fra tårnet ser han, hvordan den nyankomne stryger det våde hår væk fra hendes ansigt. Der er en fortrolighed i bevægelsen, som fremkalder en pludselig smerte i  hans bryst.

”-Jeg lovede hende at gøre det. Nu har jeg gjort det!” Han ved godt, at han taler til sig selv. Men ordene får ham til at føle, at der er en mening med det hele.

Da han kommer ned fra tårnet, står de stadig tæt sammen. Han går hen til dem og mærker igen hendes duft. Denne gang er den blandet med duften af motorolie og den fremmede mand.

Han tager imod kuverten. Den er ca. så tyk som den skal være, så han tæller ikke pengene, men placerer bare den lukkede kuvert i inderlommen.

”- Vi skal afsted nu” siger han

”- vagtafløsningen kommer snart.”

Den nyankomne kikker undersøgende på ham .

”-er du med ”

spørgsmålet hænger mellem de tre. Så mærker han hendes duft igen og svarer

”-Ja”

 

 

 

 

 

Reklamer

14 tanker omkring “I skyggen af en tanke.

  1. Fremragende histore at starte min søndag på 🙂 (Læste den på min iPhone lige da jeg vågnede i morges, men her kan jeg ikke kommentere fra a en eller anden grund). Spændende og medrivende historie, som jo passer perfekt til tema og oplæg. Herlig , kh Carsten Milvang.

    Liked by 1 person

  2. Kære Carlo.
    Tak for din kommentar. Hvor er det dog dejligt at få ros og så fra dig.
    Jeg var for nylig i berlin og så et fantastisk lysshow /koncert med elektronisk musik i den gamle industribygning “Kraftwerk”. Da jeg, skrev prøvede jeg at lade lysvirkningerne , som jeg havde oplevet, være et bærende element for spændingskurven i fortællingen. Glæder mig til dit indlæg.
    Vh nina

    Like

  3. Hej Nina, Jeg læser mig ind i et univers af spænding, mystik og hardcore thrillerstemning á la den kolde krig her i din novelle. Teksten oser af “Manden der kom ind fra kulden” og “Check point charlie”, skjulte hensigter og mystiske mænd i cottoncoats med polerede skydevåben parat til at nå til et eller andet dunkelt mål gennem at ta livet af hinanden. Historien finder sted en mørk aften i et havneområde. Jeg mærker fugten og føler spændingen når den smarte lokkefugl gør det muligt for hovedpersonen at plaffe en projektørvagt ned, sådan som det lader til at de har aftalt. Undervejs overvejer jeg hvem der egentlig var ude efter hvem, og hen mod forstår jeg at det er kvinden der er arbejdsleder, og at morderen er “hyret” ind til formålet. Tak for god spænding her på en halvkedelig søndag eftermiddag. khb

    Liked by 1 person

  4. Hej Bense
    Tak for din positive læsning. Glad for at du kunne lide historien. Jeg har leget lidt med at lave den gængse kliche om stærke mænd med pistoler og smukke kvinder med skjulte løfter om sex.
    Du har lige netop læst det jeg prøvede at skrive.
    Kh nina

    Like

  5. Kære Nina

    Sikke en historie. Den er hæsblæsende og fantastisk god! Skrevet suverænt!
    Du nogle helt vidunderlige (gyser-vidunderlige) billeder, som jeg ikke har støt på før!
    Teksten er fuld af mystik og spænding! Bare titlen gør, at det må man lige læse.Jeg synes, det er noget af det bedste, jeg har læst af dig!
    Du forstår også at bryde synsvinklerne, så der er flere – og det virker.

    Der er nogle sproglige småfejl, mest tastefejl: “… tænder en LLommelygte … “hende(s) hvide hud” … “fra han(s) pistol” og en ‘døende vagt’ der ‘slap livet’ i afsnittet før. Det skal nok være ‘døde vagt’.
    Så hedder det ” … ned AD stien …” ” haster op AD stien”. Langs med – hen ad – op ad. Ikke ‘af’.

    Småfejlene har intet med din gode tekst at gøre, men jeg ved jo, du er lidt petitesset med sproget, så jeg regner med, du gerne vil gøres opmærksom på dem.

    Tak for en fantastisk historie!!
    Jeg skulle have set en dansk film i tv-et, men din tekst var alt for spændende og god til at jeg kommer til at se den fra begyndelsen 🙂 .

    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  6. Hej Nina
    Det lykkes til fuldkommenhed for dig at fremmane stemningen af en sort-hvid film om skumle handlinger. Ikke et ord sat forkert. Sætningerne har den rigtige længde og fører naturligt videre fra den ene til den anden. Du er god til at suge læseren indi historien for at nå slutningen. Gys, gys i mørket!
    Kh jespero

    Liked by 1 person

  7. Beste gyser jeg har læst tildato. Bliv endelig ved med at skrive som her. Jeg kan ikke komme med noget som de andre ikke allerede har sagt. Du rammer bare plet her. WOW.

    Jeg vil elske at læse fortsættelsen eller det som kom før denne scene 😉

    Like

    • Kære Savina . Tak for de flotte ord. Der er intet før eller efter til denne lille skitze. Det er blot et øjebliksbillede.

      Jeg kan desværre ikke kommentere på din blok. Det ville jeg gerne, for jeg er meget betaget af din fantastiske fortælling.
      Kh nina

      Like

  8. Kære Nina

    Det er jo ikke en tekst, men en film og det er fantastisk flot gjort udelukkende ved at sætte bogstaver sammen. Alt er på plads, helt ned til mindste detalje.
    Kæmpeflot Nina, tillykke med et fremragende resultat.

    Kh livsglæde

    Like

    • Kære Livsglæde
      Hvor er du god til at rose . Mange tak for dine fine ord. Glad for at du bed mærke i det visuelle aspekt, jeg prøvede at fremhæve i teksten. Ingen følelser, kun ekstreme sansninger af omgivelserne.
      Vh Nina

      Liked by 1 person

  9. Hej Nina.

    Modtag lige ros fra mig også.
    Du har overgået dig selv – og selvom historien er uden indledning og afslutning (eller måske derfor?) så virker den bare.
    Jeg blev suget ind i den – og må jo så digte videre, hvis jeg vil vide mere 🙂
    Jeg brygger på en tekst, men ved ikke om jeg får den klar.

    Vh. Amanda

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s