Et ægte værk (fortsættelse) del 3

Irene var sunket sammen på bådns dørk. Midt i smerterne huskede hun en anden rejse. For lang tid siden

Den rejse i 1982 var noget hun havde tilladt sig, selv om hun slet ikke havde penge nok til en rejse. Irene var ulykkelig. Hannah vidste altid råd. Hun ville være den helt rigtige kur for en elendig, 30årig kvinde , der lige var blevet forladt af sin elsker.

Irene havde spurgt:

-”Må jeg komme?”

, og Hannah havde straks svaret :

– ”Kom, kom, du hører til hos os”.

Gæstfriheden var uden grænser, selv om det var Irenes første møde med Hannas nye mand, Knut. Typisk Hanna, intet forbehold. Ena fik sat vinterdæk på bilen og kørte mod Hirtshals.Der var plads på færgen , men kahytten var elendig . I bunden af skibet nærmest oven på akselen. Men pyt med manglende nattesøvn. Den næste dag havde hun været hos Hanna. Verdens bedste kur mod hjertesorg bestod af: Rødvin, en god veninde og venindens nye, venlige mand, der sad smilende ved bordet, som et levende bevis på, at det kunne lade sig gøre at finde en ny kærlighed, når den gamle smuldrede.

Knut var rar. Han fik Hannah til at blomstre , havde en utrættelige accept af hendes luner. Efter få timer følte Irene sig fantastisk godt tilpas. Den gode stemning gennemvarmede hende. Lige indtil Hannah fik den idé, at hun ville tegne Irene. Det passede ikke Knut, at han ikke havde del i det projekt.

Den næste dag tegnede Hannah. Irene elskede at se, at Hannah tegnede igen. Det havde hun ikke gjort længe. De sidste år havde hun udelukkende fotograferet. Hun var en meget dygtig fotograf, og hun kunne noget med et fotografi, der havde gjort hende berømt langt uden for Skandinavien.

Alligevel følte Irene sig betydningsfuld, som den, der havde genoplivet den gamle tegne-trang Efterhånden som kultegningerne blev færdige, satte Hanna dem omhyggeligt fast på en stor plade , som præcise registreringer af en dags skiftende lys og skygge opmålt af en kvindekrop. Sirligt og nøjagtigt, som alt hvad Hannah foretog sig , dannede de et rasta-mønster: Irene som tegnet data.

Irene nød den stille fortrolighed, der bredte sig mellem de to kvinder.Fornemmelsen fra ungdomstiden på akademiet sivede stille ind igen. Rollerne var de samme: Hannah førte an. Irene fulgte med

Den fjerde dag begyndte sneen at falde. Ruderne lukkede til og et dæmpet tusmørke afløste de første dages stærke vintersol. Alle konturer og skygger forsvandt. Det var magisk.

Ud på dagen hørte de Knuts bil komme tilbage. Den bløde sne knirkede under hjulene, da den trillede det sidste stykke vej hen til trappen foran hoveddøren. Han havde æret sur over at være lukket ude og var kørt på indkøb.

-”Der forsvandt roen!” Hanna lagde opgivende kulstiften ned på bordet ved siden af den store, grå tegning. Et lille øjeblik efter hørte de Knuts tunge skridt gennem stuen og ned af trappen mod døren til atalieret. Irene vidste at skiltet ”Lukket på grund af kunst” stadig hang provokerende på den anden side af døre

Irene rykkede sig uroligt på den bænk, hvor hun lå. Af og til trak hun det tykke tæppe rundt om sin nøgne krop, hvis hun begyndte at fryse. Hannah derimod bemærkede ikke den kulde, der faldt fra de høje ovenlysvinduer. Hun var konstant i bevægelse, totalt opslugt af at iagttage og tegne .

Irene følte sig set. Sådan havde hun ikke følt sig tilstede i flere år. Hele situationen mindede om en forelskelse. Irene kunne levende forestille sig Knuts jalousi og hun var sig pinligt bevidst om de fantasier, der for gennem hans bevidsthed. Ved aftensmaden havde han pludselig betragtet hende på en ny måde.

Irene vidste ikke, hvad hun skulle stille op med hans følelser.

Knuts skridt genlød vredt og energisk. Hans knyttede næver dundrede beslutsomt på døren. Hannah holdt en finger for munden og gav tegn til Irene om, at hun skulle være helt stille . Irene trak tæppet over sig og lå helt stille.

Knut hamrede igen på døre. Begge kvinder var musestille.

Så råbte han:

– ”Nu må det vær slut. Luk mig ind. Jeg holder det ikke ud.” Lydløst leende lagde Hanna kulstiften ned på tegne pladen og listede op til døren. Her lirkede hun forsigtigt håndtaget ned og da Knut igen begyndte at dundre på døren, trak hun den pludselig op med et sæt.

Den store mand tumlede ind gennem døren og var lige ved at vælte ned af de 2 trin, der førte til atalieret. Knut tabte mælet, og begge kvinder brød sammen af grin.

 

Den aften var noget forandret. Knut følte åbenbart at han nu havde ret til at deltage i de to kvinders tætte forhold. Der blev drukket meget forsoningsrødvin, og næste morgen vågnede de alle tre i samme seng. Hannah lo overstadigt – ”jeg nægter at lave om på tegningerne” Var hendes eneste kommentar .

– ”Det her handler kun om Irene” sagde Hannah

Knut var åbenbart ligeglad, hans humør var strålende . Han var tilfreds.

Det var dengang. Nu handlede det kun om Hannas kunst Irene mærkede bådens bump over bølgerne. Hun måtta advare Sally. De var opdaget.

 

 

Reklamer

8 tanker omkring “Et ægte værk (fortsættelse) del 3

  1. Hej Nina.

    Bravo 🙂 godt afsnit.
    Jeg må vente lidt med at finde ud af, hvad manden fra forrige afsnit egentlig er ude på, men til gengæld får jeg et flashback til en ferie for længe siden – og sikke da en ferie 🙂
    Her i dette afsnit er der en ven og en person, der er tæt på at forpurre venskabet, så ugens opgave er løst.
    Hvordan mon den ferie får betydning for den videre handling?
    Du fortæller fint, flydende og på en nærværende måde, der fangede mig.

    Vh. Amanda/Pia

    Liked by 1 person

  2. Kære Nina

    Din historie bliver ikke mindre spændende, som den udvikler sig. Dejligt at få lidt mere “kød” på det skelet du startede med, selv om det i dette afsnit består af et tilbageblik. Det er specielt hp’s plads i et miljø, som bliver tydeligere for mig i hvert fald.

    Et enkelt sted i teksten skriver du Ena i stedet for Irene og så er der noget med kælderen og ovenlysvinduer, jeg ikke rigtig kan få til at stemme.

    Jeg hænger stadig på krogen og spræller og glæder mig til mere opklaring.

    Kh Livsglæde

    Like

    • Kære Livsglæde
      Tak for din læsning. Dejligt at få rettelser. Ena er helt klart en rest fra et eksperiment med andre navne. Ovenlyset er rigtigt nok. Hytten eer bygget på en klippeskrænt. Der er ingen kælder, men forskudte etager og meget højt til loftet. jeg har et klart billede i mit hovede, men jeg kan ikke beskrive alt, hvad jeg ser. Det ville blive alt for kedeligt at læse. Tak for din grundige læsning.
      Kh
      Nina

      Like

  3. Hej Nina,
    Jeg måtte læse første og andet afsnit af historien, for at få det her til at hænge rigtigt sammen med de foregående afsnit. Hvor nr.1 og 2 foregår i nutiden er det her et tilbageblik. Jeg forestiller mig, vi er i et kunstnermiljø, hvor kvinderne har taget uddannelse sammen på kunstakedemiet i København. Men mon det drejer sig om salg/smugling/tyveri af kostbare billeder (Hannahs værker?), for i første afsnit hørte vi om bortskaffelse af et lig, og i andet afsnit om, hvordan din hp tydeligvis blev skygget. Det er en spændende sag, mest afsnit et og to.
    Når jeg læser tilbage, benyttede du ligesom en anden skrivestil – med lange glidende sætninger. Her bruger du fortrinsvis små korte sætninger, altså nærmest et punktum efter hver sætning. (Pånær: verdens bedste kur mod hjertesorg …)Mon det er Knut, der er personen som bryder ind og forstyrrer noget i venskabet?)
    Det bliver spændende om vi når frem og finder ud af, hvad det er som foregår i det skjulte dernede i det italienske. Og hvem Sally i det hele taget er.
    Hilsen Ella

    Like

    • Hej Ella
      Tak for din grundige læsning af mine tekster. Jeg er glad for at du på en måde kan finde en rød tråd i de små skitser.Hvorfor har jeg skiftet stil i syntaksen i det sidste afsnit. Jeg ved det ikke. Måske ubevidst fordi det er et tilbageblik.
      I erindringens lys bliver minder destilleret. Tilbage står de klare punkter. Måske derfor.
      Vh
      Nina

      Liked by 1 person

  4. En velskrevet historie – Der kun venter på at sprede sig yderligere ud. Det er som andre har nævnt gode afsnit. Jeg personligt har dog ikke så meget styr på hvad historien vil hen, men det får jeg nok hen af vejen. – Jeg venter spændt.

    Hilsen Steen

    Liked by 1 person

  5. Jeg har lige grovlæst dine tre afsnit for at se en sammenhæng, men det lykkes ikke rigtigt. Oplysninger og beskrivelserne stå i kø, det overvælder mig, jeg mangler lidt ro i teksten. Du fortæller meget og gerne, er skrivelysten og det er meget positivt, men teksten fanger mig ikke, den er som et lidt for pyntet overfyldt udstillingsvindue. Det er mange vilde med, jeg er mere til få personer og enkle beskrivelser, Det siger mere om mig end om dig. Kunne det forenkles lidt eller er det bare mig der bliver overvældet? men skriv endelig videre og vildere, det er der også læsere til. K H ravnkilde

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s