Hvad er denne besynderlige trang til at indordne alt på den ene eller den anden måde. Mon vi bliver lykkeligere af det? Min hjernes kassesystem. Der skal det hele sorteres og kategoriseres. Jeg ligger i min seng og griner lidt ved tanken om kassen med grå dyr. Musen og elefanten. Så hellere dyr med snabel. Elefanten og myggen. Der hersker stadig kaos i mit indre kassesystem.
Den første gang. Den første gang er så central en oplevelse at alle ved, hvad udtrykket dækker over. Den aller første gang.
Der er toner i den sætning.
Men er der også en sandhed.
I dag skal vi mødes igen, og jeg glæder mig, som var det den første gang. Det ER den første gang. Hver gang er den første gang
Alt er nyt: Dagen. Solen . Himlen. Havet . Lyden af bølgerne. Duften af salt. Græssets grønne lys. Bladenes lysende himmelhvælv.
Det har forandret min verden, at jeg har mødt dig.
Hvor er det mærkeligt, at den glæde jeg føler, kan lave hele mit liv om. Formen på mit liv farverne og lydene.. Smagene er blevet mere intense. Alt har forandret sig.
Her hjælper det ikke, at rangordne noget som helst.
Det er en total udskiftning af hele universet.
Jeg hælder kaffen i op i kruset. Det dufter krydret, varmt. Den varme mælk blander sig med det sorte fluidum i det hvide krus. En lille lysebrun bræmme skum fuldender billedet som et låg øverst på kruset. Smagen glider over ganen ned i halsen. Bedre end nogen sinde før.
Det er din fortjeneste. Jeg har prøvet at forklare dig, hvad det er du har gjort ved mit liv, men du ler bare og siger: solsort hold op med at synge.
Det er som om, du er flov over de følelser du kan fremkalde i mig. Du rødmer, når du ser mig. Som en dreng på 17 og ikke en mand på 71. Jeg bemærker det, selv om din solbrændte hud gør sit bedste for sit skjule det.
Vi taler og taler. Vores forkludrede liv har pludselig fået en ny betydning. Du er her. Du lytter.
Jeg er her. Jeg fortæller. Tiden er holdt op med at eksistere og vi er på vej over en løs line mellem de to højhuse vores tidligeere adskilte tilværelse udgør. Mødet er uundgåeligt og samtidigt umuligt.
EN af os må forsvinde, eller vi må blive til en. Enten styrter vi, eller også……