Mødet

Hvad er denne besynderlige trang til at indordne alt på den ene eller den anden måde. Mon vi bliver lykkeligere af det? Min hjernes kassesystem. Der skal det hele sorteres og kategoriseres. Jeg ligger i min seng og griner lidt ved tanken om kassen med grå dyr. Musen og elefanten. Så hellere dyr med snabel. Elefanten og myggen. Der hersker stadig kaos i mit indre kassesystem.

Den første gang. Den første gang er så central en oplevelse at alle ved, hvad udtrykket dækker over. Den aller første gang.

Der er toner i den sætning.

Men er der også en sandhed.

I dag skal vi mødes igen, og jeg glæder mig, som var det den første gang. Det ER den første gang. Hver gang er den første gang

Alt er nyt: Dagen. Solen . Himlen. Havet . Lyden af bølgerne. Duften af salt. Græssets grønne lys. Bladenes lysende himmelhvælv.

Det har forandret min verden, at jeg har mødt dig.

Hvor er det mærkeligt, at den glæde jeg føler, kan lave hele mit liv om. Formen på mit liv farverne og lydene.. Smagene er blevet mere intense. Alt har forandret sig.

Her hjælper det ikke, at rangordne noget som helst.

Det er en total udskiftning af hele universet.

Jeg hælder kaffen i op i kruset. Det dufter krydret, varmt. Den varme mælk blander sig med det sorte fluidum i det hvide krus. En lille lysebrun bræmme skum fuldender billedet som et låg øverst på kruset. Smagen glider over ganen ned i halsen. Bedre end nogen sinde før.

Det er din fortjeneste. Jeg har prøvet at forklare dig, hvad det er du har gjort ved mit liv, men du ler bare og siger: solsort hold op med at synge.

Det er som om, du er flov over de følelser du kan fremkalde i mig. Du rødmer, når du ser mig. Som en dreng på 17 og ikke en mand på 71. Jeg bemærker det, selv om din solbrændte hud gør sit bedste for sit skjule det.

Vi taler og taler. Vores forkludrede liv har pludselig fået en ny betydning. Du er her. Du lytter.

Jeg er her. Jeg fortæller. Tiden er holdt op med at eksistere og vi er på vej over en løs line mellem de to højhuse vores tidligeere adskilte tilværelse udgør. Mødet er uundgåeligt og samtidigt umuligt.

EN af os må forsvinde, eller vi må blive til en. Enten styrter vi, eller også……

 

Hvad er denne besynderlige trang til at indordne alt på den ene eller den anden måde. Mon vi bliver lykkeligere af det? Min hjernes kassesystem. Der skal det hele sorteres og kategoriseres. Jeg ligger i min seng og griner lidt ved tanken om kassen med grå dyr. Musen og elefanten. Så hellere dyr med snabel. Elefanten og myggen. Der hersker stadig kaos i mit indre kassesystem.

Den første gang. Den første gang er så central en oplevelse at alle ved, hvad udtrykket dækker over. Den aller første gang.

Der er toner i den sætning.

Men er der også en sandhed.

I dag skal vi mødes igen, og jeg glæder mig, som var det den første gang. Det ER den første gang. Hver gang er den første gang

Alt er nyt: Dagen. Solen . Himlen. Havet . Lyden af bølgerne. Duften af salt. Græssets grønne lys. Bladenes lysende himmelhvælv.

Det har forandret min verden, at jeg har mødt dig.

Hvor er det mærkeligt, at den glæde jeg føler, kan lave hele mit liv om. Formen på mit liv farverne og lydene.. Smagene er blevet mere intense. Alt har forandret sig.

Her hjælper det ikke, at rangordne noget som helst.

Det er en total udskiftning af hele universet.

Jeg hælder kaffen i op i kruset. Det dufter krydret, varmt. Den varme mælk blander sig med det sorte fluidum i det hvide krus. En lille lysebrun bræmme skum fuldender billedet som et låg øverst på kruset. Smagen glider over ganen ned i halsen. Bedre end nogen sinde før.

Det er din fortjeneste. Jeg har prøvet at forklare dig, hvad det er du har gjort ved mit liv, men du ler bare og siger: solsort hold op med at synge.

Det er som om, du er flov over de følelser du kan fremkalde i mig. Du rødmer, når du ser mig. Som en dreng på 17 og ikke en mand på 71. Jeg bemærker det, selv om din solbrændte hud gør sit bedste for sit skjule det.

Vi taler og taler. Vores forkludrede liv har pludselig fået en ny betydning. Du er her. Du lytter.

Jeg er her. Jeg fortæller. Tiden er holdt op med at eksistere og vi er på vej over en løs line mellem de to højhuse vores tidligeere adskilte tilværelse udgør. Mødet er uundgåeligt og samtidigt umuligt.

EN af os må forsvinde, eller vi må blive til en. Enten styrter vi, eller også……

 

Følelser og handlinger

At fortælle hinanden alt.

Jeg vil gerne dele fornemmelsen af nostalgi med dig. Nostalgi er ikke en ren følelse, den er på en måde et miks af forskellige følelser. Lidt lige som det strikketøj jeg sidder med lige nu. Jeg blander farverne , bare som jeg har lyst til, en række grå, så en række blå , så hvid, dernæst blå igen.

Dagen får lov til at bestemme det mønster, jeg er i gang med . Andre gange kan jeg godt bruge en opskrift, men der er en tilfredsstillelse ved at strikke efter gehør, der er så meget anderleden end den fornemmelse, jeg får ved at bruge en opskrift. Hvis det bliver godt, når jeg strikker efter opskrift, er jeg dygtig. Og det er jo dejligt. Jeg bliver stolt, som en lille pige der får ros.

Men når jeg selv har lavet mønstret frit efter min egen gefühl , når jeg har ladet billedet opstå, undervejs alt efter vejr og vind, så føler jeg en fryd, der ikke kan beskrives.

Hov, nu blander jeg tingene. Det var følelsen, jeg ville beskrive, ikke handlingen, men hvor er det svært at skille fra hinanden: Hvordan man agerer og hvad man føler. Især da jeg for flere dage siden har bestemt, at i min næste fortælling vil jeg berette om sex. En følelse, der kun bliver til i en handling.

Vi har ikke kendt hinanden så længe. Men alligevel føler jeg at jeg har kendt dig altid. Det er bare en fejl , en uheldig  redigering af mit liv, der er skyld i, at du ikke har været tydelig før nu. I virkeligheden har du været der hele tiden, jeg var bare ikke bevidst om det.

Godt det er overstået. Nu ser jeg dig helt klart. Du er her. For du er drivkraften bag mit liv og alt, hvad jeg foretager mig. Banalt, men ikke desto mindre sandt. Så let gav jeg slip på et helt livs hårdt tilkæmpet selvstændighed. Det føles bare så rigtigt. Jeg har ikke noget valg.

Sex.

Hvordan kommer det ind i billedet. Jo, jeg har en brændende trang til at få dig ind i  min verden. Du skal kende hele min historie, hver en krog af mit liv. Hvad jeg græd over som barn, hvad jeg lo af som ung, hvad jeg længtes efter som voksen. Hvad der stressede mig, hvad der frydede mig. Hvad jeg frygter nu, som gammel.

DU skal vide, hvilke personer, der betød noget for mig , hvem jeg ikke vil glemme, og hvem jeg ikke kan slippe.

Din største gave til mig er at tage imod dette kludetæppe af oplevelser og følelser. Når du lytter, får hele rodebutikken af minder en værdi, der opgraderer mit liv fra schlamassel til en meningsfyldt kurs frem mod dig. Lyt nu.

Min første sexoplevelse:

Mørke og varme. Augusthimmel, sandstrand. Lyden af bølgerne, som duvede mod rallet og den fugtige tangvold. Duften fra de vilde roser blandede sig med den lugt af træ og savsmuld, der altid hang i hans tøj. Overskriften kunne være: eksperiment. Jeg vidste, at han gik i seng med de frække store piger. Jeg ville også prøve.

Min søster havde en voksen mand, som hun ”gik ud med”. Han var gift, så der var ingen fare for, at han pludselig blev seriøs. Det gav hende en magt over ham, som hun godt kunne lide. Hun fik gaver og bestemte tempo, samtidigt med at hun havde tid nok til sig selv og sit studie. Jeg var både misundelig og nysgerrig.

Men min berygtede ”Don Juan” blev pludselig øm og omsorgsfuld der nede på stranden og snød mig for det sidste skridt. Ville ikke. Nok fordi han blev for forelsket i mig. Så det blev kun til nogle kejtede bevægelser underliv mod underliv.

Jeg undrede mig. Skulle det være så dejligt. Jeg fik sand i håret og i underbukserne. Et par dage senere  rejste han en uge til Bornholm. Jeg fik at vide, at han havde haft en anden pige med bag på sin BSA. Hun havde vist prøvet mere end mig. Han turde nok mere med hende. Det forklarede i hvert fald , den ekstra styrthjelm han altid havde haft parat. Hun havde været der hele tiden.

På det tidspunkt, hvor min veninde fortalte mig, at han havde en pige mer, havde jeg allerede besluttet at sige farvel til de blide brune øjne og de markerede muskler i hans stærke solbrændte overarme. Bruddet var uden sorg. Men det stod stadig 1-0 til min søster.