Hvad du ønsker.

Jeg slentrede gennem lufthavnen .

Jeg var på vej ud mod F-fingeren, hvilket ikke betyder fuck–fingeren , men den finger i luftavnen, der meget sigende hedder F. F for fattig. Det er stedet for dem, der rejser så billigt som muligt.

Jeg havde masser af tid. Jeg elsker at være i god tid. Eller sagt mere korrekt: jeg hader at have en stram tidsplan.

Det medfører, at det nok er ret utåleligt at rejse sammen med mig. Jeg vil af sted før mine rejsefæller har drukket kaffen eller læst avisen færdig.

De opfatter det ofte som tidsspilde, at være i det, jeg mener, er god tid. Jeg har behov for masser af tid . Hvis jeg ikke har en rigelig tidsmargin, føler jeg, at jeg skal kvæles. Jeg sveder og bliver nærmest utilpas.

PÅ denne tur var jeg alene. Så jeg havde planlagt god tid uden at genere nogen, selv om det egntlig var mit nytårsfortsæt at begrænse min trang til overflødig tid.

Min kuffert , den nye, trillede næsten lydløst bag mig, som en lille rød hund, der trofast følger sin herre

Posen med de sikkert alt for dyre indkøb fra den toldfrie (et mærkeligt navn—et levn fra før EU) svingede i min højre hånd.

SÅ hørte jeg en dyb rumlen fra en større vogn lige nærme sig min ryg i den ellers tomme gang. Jeg vendte mig om for at se, hvad det var.

Jeg havde fået selskab af kvinde med en rengøringsvogn.

Hun skubbede vognen med spande og koste med den ene hånd. i den anden holdt hun en mobiltelefon. Mens jeg iagttog hende placerede hun telefonen i lommen på sin kittel og begyndte at proppe høretelefoner i ørene.

Hun ville åbenbart lytte til noget musik. Men nej . Det var et opkald hun havde gang i.

Vi trillede begge to videre gennem den endeløse gang. Hun var nu oppe på siden af mig. Jeg kunne lugte en stram svedlugt, der drev om hende , som en usynlig sky. Hun havde nok været i gang længe den morgen. Gammelt sved.

Det var umuligt ikke at høre hendes del af samtalen. Åbenbart havde hun ikke lagt mærke til mig.

  • Tillykke, Tillykke
  • Ja, mor jeg er ude for at motionere. Nu kommer jeg forbi bageren.
  • Hvis jeg var hjemme, ville jeg købe morgenbrød til dig.
  • Du får den nok i morgen.
  • Jeg har sendt den.
  • Det er det, du har ønsket dig.
  • Ja det var dyrt, men det gør ikke noget.
  • Nu er jeg nede ved åen. Kan du høre vandet.

Kvinden, som nok var omkring de 25 år, pjaskede med en hånd i den fyldte spand på rengøringsvognen.

  • Vi tales ved i aften. Kan du ha en dejlig dag. Nu er jeg nød til at vende om nu. Min forelæsning starter om lidt. Det er så spændende. Jeg vil nødigt misse bare et sekund. Du kan tro jeg er glad for det.
  • Kys , kys.

Så var samtalen slut og vi drejede begge om det sidste hjørne. Her ankom vi til det store repos foran rulletrapperne ned til F-hallen . Kvinden skubbede sin rengøringsvogn ind i elevatoren, selv om adskillige skilte forbød bagagevogne. Forbuddet galt åbenbart ikke rengøringsvogne. Hun havde tydeligvis et ærinde i hallen.

Jeg tog rulletrappen. Kvinden var allerede nede med vogn og remedier, før jeg nåede ind i hallen .

Det sidste jeg så af hende, var hendes kittelklædte ryg, der forsvandt ind bag en næsten usynlig dør. Døren var malet i de samme farver som væggen og indgik i et velment forsøg på at dekorere den store vægflade til højre i trappeskakten med forskelige grønne farvefelter.

Nu lukkede døren sig bag hende og hun var lige så usynlig, som hun åbenbart havde følt sig under samtalen i den lange gang.. Der var ingen dørkarm eller andet til at antyde , at der var en dør, kun et lille skilt ”Staff only ” og et diskret dørhåndtag, afslørede, at her kunne nogle få udvalgte gå ind. Jeg trillede hen til toilettet. Det var for alle.

Kvindens samtale optog mig og fyldte mine tanker, da jeg vel ude igen, satte mig ned for at vente på, at man kunne begynde at boarde. Hvad mon moren havde ønsket sig? Og hvorfor var pakken ikke nået frem? Mon den gamle mor var syg, siden den unge kvinde følte sig så sikker på, at hendes løgn om motionering i den frie natur og spændende forelæsninger ikke ville blive afsløret. Eller boede hun bare lang, lang væk.

På vej over landingspladsen mod trappen til flyets bagende forekom det mig at jeg allerede kendte den unge kvinde. Hvis jeg havde haft travlt, ville jeg nok ikke have lyttet til rengøring assistentens samtale med sin mor. Jeg måtte nok hellere droppe det nutårsforsæt.

Så lettede vi.

 

 

 

Reklamer

7 tanker omkring “Hvad du ønsker.

  1. åh, jeg synes den er pragtfuld! Især slutningen. Det er som om man tror det er en “unhappy ending”, men så er det faktisk en “happy”, på en underlig måde. Måske mest bogstaveligt: fordi man bliver lettet. Jeg kan også virkeligt godt lide det gådefulde; alle spørgsmålene der vælter ud, men ikke bliver besvaret, for det er ikke dem det handler om. Det handler om DIN oplevelse. Jeg synes den del fungerer overraskende godt!

    Like

  2. Hej Mina Sander,
    Ja, hvad nu med nytårsfortsættet, det eneste, og som skulle have været bragt til udførelse netop nu. Din hp kommer ufrivilligt til at overhøre en telefonsamtale, en gemen løgn, der udspiller sig mellem mor og datter. Løgnen er så gennemført, at der for at understrege bliver sat lydeffekter på. Moren skal forblive i sin salige tro på, at datteren er godt i gang med sin uddannelse og ud fra sin magre SU har formået at skrabe penge sammen til netop den gave, moren har ønsket. Men hvorfor e gaven egentlig ikke nået frem? Hp bliver dybt påvirket af, hvad hun overværer og tankerne fortsætter med at kredse omkring episoden. Så meget at nytårsfortsættet bliver droppet.
    Her er jeg så lidt i tvivl, for er grunden den, at så vil “hun” på grund af jag ikke længere have mulighed for at opleve, hvad der sker af særprægede ting rundt om hende?
    Måske har hp en datter på ca. samme alder som rengøringsassistenten,som er i gang med en uddannelse og som i realiteten kunne fuppe på lignende vis. En ved jo aldrig. Men så ville man nok have sporet en dybere påvirkning.
    Som sædvanligt flot skrevet
    Hilsen Ella

    Liked by 1 person

    • Kære Ella
      Tak for din grundige læsning . Grunden til at hp. dropper sit nytårsfortsæt er vel, at hun indser at det er bedre at leve i sit eget tempo, end at prøve at leve op til sine ledsageres tempo, som hun alligevel ikke kan holde trit med uden at føle ubehag. Så må hun nyde de fordele , der er ved at tusse afsted som den gamle nisse hun måske er blevet. Ønskerne!!! Det er vel telefonmorens ønsker. Datteren gav den gamle der hjemme lige det hun hun ville have inclusive illusionen om en datter med succes.Den oplevelse havde vores hp. nokikke fået hvis hun havde haft mere tempo på. Bilder jeg mig ind.Glad for at du læste min historie.
      Vh NIna

      Liked by 1 person

  3. Kære Nina
    Det kunne have været mig, den der hp, der skal have god tid og helst sidde på en bænk kikke på regionaltoget for ikke at tale om en flyver i 20 min inden afgang, for tænk hvis man kom for sent og dørene smækkede i og jeg skulle vente på næste afgang 30 min senere. Den tilstand kender jeg kun alt for godt, men jeg nyder den faktisk for ligesom din hp, for så opleves små dramaer tæt på. De sidste to gange jeg har fulgt mit barnebarn på 18 til toget er jeg blevet nervøs, fordi hun står ud af toget for at kramme osv. efter at bagagen er sat ind, Den ene gang løb hun i 7/11 efter en gaffel til sin salat, lige da togpersonalet skulle fløjte til afgang, hjertet for op i halsen på mig, heldigvis var både de andre bedster ved siden af og hende med fløjten forstående og trak det lidt ud, så hun nåede ind til sin bagage. Pyhhh…ha altså
    Din historie er så fin, fordi den afdækker et lille stykke levet liv, ganske vist en hvid løgn, en nødløgn en hensynsfuld måde at fortælle på, at livet ikke har formet sig, som mor hjemme forestiller sig. Det kunne godt have været en af mine døtre, der flyttede meget tidligt til Århus for at læse, men ikke altid fortalte, hvordan de klarede sig.
    Nytårsønske, der gik galt, jamen det er der da…. for det ligger gemt i historien om løbeturen ved vandet.
    Tak for læsning og godt du er skrivende igen. kh m

    Liked by 1 person

  4. Kære Nina

    Et velkomponeret lille stykke afsløring af en ung kvindes dobbeltliv.
    Jo den samtale er til at blive nysgerrig af – og jeg kan ikke lade være med at tænke ´hvorfor’.
    Er det pga. en meget streng og ambitiøs mor på datterens vegne, som datteren føler, hun i angst for hende er nødt til at bilde en masse ind for at kunne leve op til nogle forventninger? Er det ren spil for galleriet? Er moren meget syg, har puklet hele livet og sparet penge til datterens uddannelse, så hun ikke kan tåle at høre, at datteren har et ellers prisværdigt arbejde? – eller er pigen notorisk løgner? Mulighederne er mange.

    Faktisk har jeg i realskolen oplevet en veninde, der kom ind fra en privatskole i Holte nord for København, hvor man ikke så så meget på karakterene, hvis eleverne ville ind i den boglige linje. Hun bildte sin mor ind, imens hun gik hos os i kommuneskolen, at hun fik tårnhøje karakterer. Hun rettede i karakterbogen. Det var selvfølgelig frygteligt for hende, da det blev opdaget, for hun bestod jo ikke til næste klassetrin.
    Hun gjorde det af skræk for sin mor.

    Tak for en god og tankevækkende historie!

    De bedste hilsner fra Anne

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s